(Bragt i samarbejde med brondbylister.dk)
Spørgsmålet er, om fodboldfolket i Danmark efterhånden ikke har set rigeligt til at kunne fælde en endelig dom. Fodbolden, som vi kendte og elskede den, lider hårdt under indførelsen af VAR.
Der breder sig et stigende håb om, at fans af både den ene og anden konkurrerende klub i Danmark kan stå sammen om bare en enkelt ting: Protester mod VAR i Superligaen, der bliver så øredøvende, at de ikke kan ignoreres.
Problemerne med VAR
1) VAR dræber den umiddelbare begejstring i forbindelse med mål
Man kan stå tilbage med en lang næse, når jubelen afløses af frustrationer over en eller anden marginal forseelse, der i stedet giver frispark til det forsvarende hold.
Bliver det bedre over tid?
Næ. Fans vil sikkert vænne sig til at gemme jubelen væk, til dommeren endeligt godkender målet. De vilde jubelscener forsvinder fra fodbold på øverste niveau. Hvilken synd og skam.
2) VAR dræber flowet i spillet
Europæisk fodbold adskiller sig væsentligt fra den amerikanske udgave. Det klæder spillet bedst at være flydende og uden for mange afbrydelser. Dette sætter VAR desværre en stopper for alt for ofte. Lange afbrydelser bliver forsvaret med det vigtige i at få truffet den rigtige beslutning.
Mange fodboldfans (og spillere) ser dog hellere enkelte svipsere fra dommeren i stedet for at skulle vente på, at den rette vinkel på skærmen bliver fundet frem.
VAR skal retteligt ikke have hele skylden for, at flowet i moderne fodbold er langt mindre til stede end tidligere. Der bruges meget mere tid på standard-situationer – indkast, hjørnespark og indøvede frisparkskombinationer – end tidligere.
Bliver det bedre over tid?
VAR-systemet bliver givetvis forbedret, så de rette vinkler findes frem hurtigere. Der vil dog altid opstå situationer, hvor afgørelsen er så hårfin, at det kræver længere tid foran skærmen. Er det til fodboldens bedste?
3) Der vil altid være et element af skøn
Fodbold er ikke sort/hvidt. Hvis man troede, at man kunne indføre millimeterretfærdighed med VAR, tog man grueligt fejl. Der vil altid være et element af skøn, når der skal træffes en afgørelse. Selv topdommere kan være uenige om kendelser – selvom de ser på nøjagtig de samme billeder.
Vi når derfor aldrig frem til fuldstændig retfærdighed i fodbold. Der vil altid være nogen, der føler sig snydt. Kendelserne vil altid blive diskuteret efter kampen – VAR eller ej.
Bliver det bedre over tid?
Helt sikkert ikke. Diskussion om kendelserne – og utilfredshed med dommerne – vil aldrig forstumme. Det kan VAR ikke ændre på – tværtimod.
4) Fodboldspillet falder i baggrunden
De to seneste derbys mellem Brøndby og FCK illustrerer på perfekt vis problematikken. Det er ikke fodbold, der er i fokus efterfølgende. Det er VAR og ikke så meget andet.
VAR indtager hovedrollen. Nøjagtig det modsatte var formålet. Man ville opnå en mere retfærdig fodboldverden, hvor fejlagtige dommerkendelser ikke blev afgørende. I stedet har man fået uendelig polemik om anvendelsen af VAR og masser af utilfredshed med kampafgørende kendelser.
Bliver det bedre over tid?
En dag vil det givetvis føles naturligt, at VAR indtager en afgørende rolle i fodbold på topplan. Tilfældigheder i felterne er allerede langt mere afgørende end tidligere.
Dommerne kan ikke længere se bort fra en tilfældig hånd på bolden eller en mindre kontakt ben mod ben. Det vil spillerne helt sikkert lære at indrette sig efter. Se fx bare Martin Braithwaite i El Clásico.
Hvem vil gerne holde fast i VAR?
Spillerne?
Meget tvivlsomt. Der er ofte utilfredshed med den tid, det tager at træffe afgørelser. Spillerne står stille og afventer dommen. Det dræber intensiteten og gejsten. Fodbold bliver i stigende grad et spil med indlagte pauser. Reklamer i VAR-pauser bliver sandsynligvis almindeligt i årene, der kommer.
Fans?
Der er helt sikkert nogle, der elsker VAR, når det kommer deres eget hold til gode. Omvendt kan man forbande det langt væk, når VAR ikke blæser ens vej.
Fodboldfans må forventes at kunne se igennem tilhørsforhold til gavn for fodboldens bedste. En fælles front med protester i lange baner er håbet, når tilskuere igen bliver tilladt på stadions i Danmark.
TV-seerne?
Fodbold lever ligeså meget af flow, hvis man ser det på TV. Her får man dog den ekstra ‘service’, at man kan følge med i de billeder, som dommeren skal træffe en afgørelse ud fra. Om det giver et bedre TV-produkt af den grund, må være op til den enkelte at vurdere.
DBU?
VAR er indført i Danmark for at følge UEFA. De bestemmende herrer i DBU vil – forståeligt nok – helst have, at Danmark følger med udviklingen i de større lande i Europa.
Dommerne skal uddannes i brugen af VAR for at kunne dømme på internationalt plan til slutrunder og andre turneringer på højeste plan.
Den almene fodboldfan i Danmark vil nok godt kunne se igennem fingre med, at danske dommere bliver diskvalificeret fra visse internationale opgaver, hvis det er hvad, der skal til.
Dommerne?
Dommerne kan ikke sige deres ærlige mening – i hvertfald ikke før de lader sig pensionere. Men mon ikke de til en vis grad føler, at deres myndighed bliver taget fra dem, når VAR kan gribe ind til hver en tid?
Det har helt sikkert heller ikke gjort dommergerningen lettere, selvom der nu er videobilleder til hjælp. Ofte kommer det an på øjnene, der ser. Man vil stadig blive bombarderet med kritik bagefter kampene.
Hvorfor bevare noget, der ikke fungerer?
VAR er nok – desværre – kommet for at blive. Når Superligaen går på sommerpause er det tid til at evaluere på den første sæson med VAR i Danmark.
Der vil komme visse indrømmelser og så vil man forsøge at forbedre systemet, hvor det har fejlet. Men VAR vil altid pille ved fundamentalt vigtige ting ved fodboldspillet – uanset hvor mange finjusteringer man så gør brug af.
Hermed en opfordring til dialog de danske klubber og fans imellem. Vil vi være VAR bekendt, når det åbenlyst ikke er til fodboldens bedste?
Kan vi gå tilbage til tiden før VAR og acceptere, at dommerne af og til begår fejl – til gavn for den umiddelbare glæde og flow i fodboldspillet?
stop brugen af VAR