Første kapitel i den 3 kampe lange saga om danmarks største fodbolddrama, blev skrevet i går i Parken. Optakten har været kort denne gang, idet vi først for kort tid siden stod i den situation, at skulle møde FCK i to pokalsemifinaler. Men som sædvanligt blev der lagt i kakkelovnen med masser af krigeriske budskaber på diverse sociale medier. Personligt er jeg kun på Facebook, men ud fra hvad jeg har læst der, kan jeg forestille mig, at der har været godt gang i den på andre medier også.
Desværre havde jeg ikke mulighed for at være med på tribunen, så jeg måtte slå mig til tåls med, at sidder derhjemme foran skærmen og følge med. Første indtryk var intet mere end fantastisk. En simpel, men i sit udtryk fantastisk flot tifo rullede sig ud over vores tribune og gav et godt modstykke til FCK’s heller ikke helt ringe tifo. I mine øjne kunne vores tifo godt have være foruden pyro, men det er efterhånden jo blevet en tradition og skal da også være ærlig at indrømme, at det ser flot ud, når hele tribunen ”står i flammer”. Jeg håber bare, at det ikke giver et økonomisk efterspil for klubben.
Kampen går i gang og holdet viser sig fra sin bedste side. Der bliver fightet og spillet, så det er et pokaldrama værdigt. En kanon indsats af hele holdet. Vi mister hurtigt to vigtige spillere i Albrechtsen og Austin, men indskiftede Ørnskov og Nørgaard gør det i mine øjne helt fint, taget i betragtning, at de ikke har samme fysiske kapacitet som de to, der måtte gå ud med skader.
Boysens indlæg og Pukkis scoring udløste nærmest eufori i mit lille hjem, på trods af at jeg sad helt alene og så den. Tænker mine naboer efterhånden er vant til, at der ind i mellem bliver råbt højt, når Brøndby spiller. I anden halvleg kommer vi under massivt pres, men modstår det i lang tid og alt andet lige, kan det ikke klandres nogen, at FCK får udlignet sent i kampen. Men stor respekt for sammenholdet og viljen til at kæmpe.
Gennem det meste kampen var de i mine ører tydeligt, hvem der dominerede lægterne. Gang på gang kunne jeg høre vores sange og råb mod spillerne. Fantastisk godt arbejde af de 1903 fans, der havde fået lov til at komme ind. I øvrigt så det rigtig godt ud, at man var rykket sammen og dannede en samlet flok, i stedet for at sprede sig ud over hele tribunen. I modsatte ende viser det med al tydelighed igen, at vi er Danmarks bedste og mest trofaste fans, idet det kun var nedre C der var fyldt ud. Gabende tomt på øvre, siger mig noget om, hvor engagerede FCK’s tilhængere er.
Efter kampen var jeg både glad og stolt over, at være en del af den oplevelse, på trods af at jeg ikke var med derinde. Lige indtil de første meldinger om ballade dukker op på avisernes hjemmesider. I første omgang meget unuanceret og kort om, at det er vores fans der står for balladen. I første omgang bliver jeg skuffet og vred, fordi endnu en god fodboldoplevelse skal druknes i vold og ballade. Her til morgen er der kommet yderligere informationer frem, hvor det viser sig, at det ikke kun var os, der var skyld i balladen.
Men uanset, så rammer det mit brøndbyhjerte dybt og smerteligt, idet jeg ikke kan forstå, hvorfor kærlighed til sin egen klub, skal udløse så voldsomt et had mod en anden? For mig er det nok at støtte Brøndby i medgang og modgang, at vise min kærlighed ved at støtte dem kamp efter kamp både hjemme og ude. Mange fortæller mig, at det at hade hører med og at det jo bare er ”for sjov”. Og ja, jeg kan også drille mine FCK venner og vice versa, men det er indforstået mellem venner.
I mine øjne er der bare nogle mennesker der ikke helt forstå dette og gør alvor af det. At Zanka står og småprovokerer, at Anders Hørsholt ligeledes stiller sig op og agerer hånligt mod vores fans er i mine øjne absolut ikke i orden. Zanka bør som rollemodel få besked på, at stoppe den barnlige retorik han fremfører, det hører ikke hjemme i professionel fodbold. Men når selv direktøren ikke holder sig for god til, at svine Brøndby til, så siger det jo lidt om, hvordan tingene foregår der.
Når det så er sagt, mener jeg stadig ikke det er i orden, at vi reagerer på den måde. Det bør vi holde os for gode til. En af måderne tror jeg er, at vi skruer ned for hadet, også det der er sagt i spøg, for der er for mange, der ikke kan finde ud af hvor grænsen går. Lad os bruge vores krudt på at elske og støtte vores klub og så være fucking ligeglade med, hvad de gør og siger på Østerbro. Lad os igen kunne sige, uden bitter sidesmag, at vi er stolte af at være brøndbyfans. For det er jeg desværre ikke helt her til morgen.