Dagen starter med en tur i Hytten kl. 07:15. Vi har valgt at åbne grillen, så deltagerne har mulighed for at få lidt at spise, inden busserne fragter os sydover mod Belgien. Det bliver kun lige kort, da alle varerne er kommet og køkkenet også er klar til at fremstille endnu en omgang, toast, pølser og Hytteburgere. Sommerfuglene i min mave er så småt begyndt at vågne, det er første gang jeg skal på en så lang tur med Brøndby Support. Jeg glæder mig helt vildt, næsten mere end et barn til juleaften. Lægger mærke til, at Peter har fyldt samtlige køleskabe med dåseøl, så der bør være kolde bajere til alle deltagerne.
Vi skal sende fire busser til Belgien, to almindelige og to dobbeltdækkere næsten 250 mennesker i alt. Så der er en del at se til, inden vi kan komme af sted. Jeg vælger derfor at være i god tid i Hytten igen, for at vi kan være på forkant med tingene. Nogle af de andre frivillige kommer også tidligt, så vi gør klar til at holde åbent. Man kan godt fornemme spændingen og glæden over, at vi endelig skal til Europa igen. Nogle af de andre har været på tur før og deler glædeligt ud af deres minder. Det slår mig, at der ikke bliver fortalt meget om resultaterne af de kampe de har oplevet, men mere om selve turen. Hvor sjovt og fedt det har været at være af sted så mange mennesker, at være så tæt på hinanden over flere dage. Blive mere og mere spændt på, hvordan det kommer til at spille af.
I løbet af eftermiddagen dukker der flere mennesker op og vi får åbnet i grillen. June, Sarah, Jens og jeg er klar til at servere øl og mad til de glade deltagere. Stemningen er høj og fyldt af forventning. På kontoret sveder Peter, Kristian og Lasse over at få styr på indcheckningen til busserne.
Udenfor er busserne ankommet og de busansvarlige, der ikke lige har andre opgaver er ved at gøre busserne klar. Der skal fyldes op med dåseøl og sandwich, poser til skrald og pant skal op og sædenumre lægges ud, så folk kan finde deres plads. I teltet på pladsen er der sat bord op til indcheck og allerede nu når køen næsten helt over til buscontaineren. Lasse er kørt til Albertslund for at hente de 350 sandwich vi har bestilt til turen.
Endelig kommer Peter og Kristian ud og begynder at checke folk ind i busserne. Det virker i hvert fald sådan på dem der står i køen og venter. To af busserne skal køre over Fyn/Jylland, da der skal samles nogle op i Odense. Jeg har selv meldt mig som ansvarlig for partybussen, så jeg regner ikke med, at det bliver til meget søvn i løbet af natten.
Efterhånden er alle blevet checket ind til deres bus og vi kan begynde at få folk i busserne. Et par pladser i min bus er blevet byttet rundt, men med lidt god vilje og omrokering, bliver der plads til alle. Allerede nu er stemningen mere end høj af forventning. Vi begynder at køre mod færgen og de første rammer øl bliver solgt. Men samtidig med at det glider ned den ene vej, så skal der noget ud den anden vej og selvom vi har gjort opmærksom på, at bussens toilet er et nødtoilet, er nøden åbenbart stor, for køen er stort set på 3-4 mand hele vejen til færgen.
Efter færgen må chaufførerne meddele at toilettet har lidt så meget overlast, så de bliver nødt til at lukke det. Men da øllet stadig flyder i stride strømme, bliver vi nødt til at holde en del flere tissepauser end planlagt. Heldigvis får de rettet op på det og vi kan igen køre lidt til. På en rasteplads i Tyskland, nær den hollandske grænse støder vi ind i bus 3 som også har taget turen med færgen. Her er stemningen lidt mere afdæmpet, da mange deltagere er faldet i søvn. I vores bus kører den stadig med to ghettoblastere i hver sin ende af bussen. Først da vi kommer et godt stykke ind i Holland dør det lidt ud, da folk åbenbart godt kan blive lidt trætte.
I Antwerpen gør vi et lidt længere stop, da vi trods problemer med toiletstop undervejs er lidt foran tidsplanen. Der bliver tid til lidt morgenhygiejne (tandbørstning og deo under armene) og en kop kaffe med en croissant til.
Endelig når vi til Brügge, hvor nogle af de andre busser er ankommet. Det ser imponerende ud, når der står 8-9 busser ved siden af hinanden. Vi begynder at gå ind mod byen, hvor vi har fået anvist en plads, som vi skal opholde os på i løbet af dagen. Jeg har et billede i mit hoved af en lille plads omkranset af politi der skal holde øje med os. Undervejs bliver vi lidt i tvivl, om vi går i den rigtige retning, med strategisk velplacerede tomme dåseøl fortæller os, at vi er på rette vej.
Da vi efterhånden kommer op til pladsen, bliver mine tanker gjort noget så eftertrykkeligt til skamme. Det er en kæmpe plads vi kommer til, hvor gadelivet blomstrer og der er caféer og spisesteder hele vejen rundt. Jeg finder Maria, Jesper, Kim og nogle andre, der har slået sig ned på en af caféerne. Får mig en kop kaffe og en omelet og vi snakker lidt om, hvad dagen skal gå med. Nogle foreslår en kanalrundfart og den er de fleste med på. Stemningen er løssluppen og glad, alle nyder at vi nu endelig er fremme og bare kan nyde dagen indtil kampstart.
På kanalrundfarten får vi set lidt af denne smukke by, som vi er havnet i. Den er utrolig gammel, ser flere huseret dateret tilbage til 15- og 1600 tallet. Utroligt charmerende og hyggelig, bliver enig med mig selv om, at det nok ikke er sidste gang jeg tager hertil. Vi møder flere andre fans som går langs kanalerne eller på en bro, mens vi sejler og de får en god og højlydt hilsen med på vejen hver gang. De lokale undrer sig nok lidt over, hvad det er for nogle gule mennesker der er kommet til byen. Tilbage på de store torv, bliver vi enige om, at vi da ligeså godt kan tage tilbage til den café vi lagde ud med, da betjeningen var god og maden udmærket. Samtidig havde de også et godt udvalg af øl, som jo skulle smages.
Kl. 18 samledes vi så alle mand og begyndte den fælles march mod stadion. Optoget blev nysgerrigt fulgt af de lokale der stod langs gaden og i vinduer og på altaner, hele vejen derud. Gåturen blev lidt længere end vi havde forventet, men efterånden nåede vi ud til Jan Breydelstadion, hvor kampen skulle spilles. Nogle politifolk i kampuniform passede på vores busser, eller rettere sagt, at vi ikke kunne komme til vores busser, nok fordi de havde en idé om, at der måske lå pyro gemt i dem.
Uden problemer kom vi ind på stadion, det var kun June der måtte tømme sin taske flere gange. Vi måtte alle af med skoene, så de kunne se, vi ikke gemte noget i sokkerne. Kropsvisitationen var meget overfladisk, ham der visiterede mig mærkede på mine bukser og kiggede spørgende på mig. Jeg svarede: ”cigarets and cellphone” og det var han åbenbart tilfreds med. Så min sædvanlige kamp Underberg kom med ind uden problemer.
Inde på stadion fandt vi nogle gode pladser. Vi ville gerne kunne sidde lidt ned under kampen, så det blev lidt opad, så vi kunne se udover dem der gerne ville stå. Allerede her var stemningen ikke bare høj, med helt oppe og køre. Alle var med, alle ville give deres bidrag til, at vi kunne høres hele vejen hjem til Danmark. Og det tror jeg nok også de kunne. Hver gang Brügges fans satte gang i en sang, kunne man fornemme at vi bare satte vores en tak op, så vi overdøvede deres sang. Desværre hjalp det lige godt, for spillet på banen var ikke af en kvalitet, der kunne matche Brügges. Ærgerligt, når nu vi havde givet den så meget gas.
Tilbage ved busserne efter kampen, var jeg lidt nervøs for, om der ville været lige så meget knald på, som på vejen herned. Må indrømme, at min energi var ved at være opbrugt. Men det viste sig, at de var de fleste andres også, så det blev til en meget stille og fredelig hjemtur. Vi ramte Hytten næste formiddag og efter at have tømt bussen, gjort kasse op og sagt farvel til deltagerne, gik turen hjem til en velfortjent bad og hvil. Hermed en stor tak til alle Jer søde deltagere, i har været fantastiske – bare husk brækposerne til næste gang ikke.
Tak til Sara og Tobias for et super godt samarbejde. Og tak til alle de andre implicerede frivillige, som endnu engang var med til at bevise, at når det handler om stemning og opbakning til sit hold, så er Brøndby fans bare verdens bedste.