Jeg møder op og ved, at det bliver en god dag.
Kasper ligger på gulvet med hovedet inde i pejsen, den uundværlige skruemaskine i hånden. Han er ved at skrue en liste op.
Han stikker lige hovedet frem – ”Hej”, og så fortsætter han som intet var hændt.
Hytten er et stort virvar af værktøj, malerbøtter og andet byggerod. Men det er ved at ligne noget.
Farverne er gule og blå, selvfølgelig. De spiller godt med den sorte front og resten af rummet.
Det bliver de andre glade for tænker jeg. Ikke så meget på grund af farverne, men fordi det igen er lykkedes Kasper at få ført den idé, han havde i hovedet, ud i livet.
Nogle gange føler jeg mig mere som tilskuer end som aktiv deltager, når han går i gang, men vi supplerer hinanden godt i vores samarbejde.
Han bygger, jeg maler og så hjælper vi ellers hinanden, når der er behov for ekstra hænder.
Lige nu venter vi på Dennis, som skal gøre lyd-anlægget færdigt. De sidste detaljer er ved at være klar til, at vi kan slå dørene op til anden hjemmekamp i år.
Vandskade kan bringe godt med sig
Der er blevet lagt adskillige timer af mange frivillige, inden vi er nået så langt.
En vandskade i gulvet var startskuddet til dén ombygning, vi havde tænkt på et stykke tid.
Baren var uhensigtsmæssigt indrettet, da der stadigvæk var et komfur og en opvaskemaskine, som egentlig bare var i vejen.
De blev henholdsvis flyttet og smidt ud, og der blev lagt nyt gulv.
Herefter har vi så indrettet baren, så pladsen nu bliver udnyttet langt mere effektivt, og vi samtidig har givet det hele et løft i udseendet.
Som alt, vi laver i Hytten, bruger vi faglært hjælp til de opgaver vi ikke kan/må løse selv, men resten er udført af frivillig arbejdskraft – den væsentligste drivkraft bag Hyttens eksistens.
Kasper er blevet færdig med at sætte listen op og tjekker ud. På kampdage forbeholder han sig retten til ikke at være på vagt.
Jeg går i køkkenet og begynder at forberede de små 100 Hytteburgere, der efterhånden ryger over disken i løbet af en åbningsdag.
Der skal snittes salat, tomat og løg, røres mayonaise, steges bacon, og i det hele taget gøre klar i grillen til, at Sarah, Maria, Naja, Kent og Finn kan tage tjansen med at betjene kassen, tappe øl, tilberede maden og servere den til vores mange gæster.
Mens de har travlt, render jeg rundt og sørger for, at der er øl i hanerne, knald på grillen og hvad der ellers er af småting, der kræver opmærksomhed. Vi fungerer rigtig godt som team og stemningen er altid god.
Vi gør det jo, fordi vi synes det er sjovt.
Gejst og hårdt arbejde taber nogle gange til udstyrsproblemer
I dag har vi dog et lille problem, idet vi af uransaglige årsager ikke kan følge med bestillingerne.
Rækken af bestillinger bliver bare ved med at vokse, og ventetiden for kunderne er ved at blive lang.
Desværre, for vi ved hvordan det er, når man står og er sulten. Så skal maden helst være der med det samme.
Alle knokler det bedste de har lært, alt i mens de prøver at bevare humøret og overblikket.
”Vi er frivillige, og vi gør det så godt vi kan”, siger jeg igen til dem, mens de knokler, så det løber af dem.
At de overhovedet har den energi og drivkraft er mig ind i mellem en gåde, når man hører de kommentarer, der også ryger ud fra nogle af gæsterne.
Går en runde på pladsen for at holde øje med, om folk har taget egne drikkevarer med og for lige at samle lidt sammen og rydde lidt op undervejs.
Igen det er kun frivillig arbejdskraft. Der er ikke nogen, der kommer og rydder op efter os.
Et par stykker står for enden af kontoret med deres egne dåsebajere.
Jeg beder dem pænt om at respektere vores regler og de undskylder meget, hælder resten af øllet ud og styrer over mod baren for at forsyne sig med fadbamser.
Som regel er det ikke noget problem, da det mestendels er fordi folk ikke ved, at vi har den regel. Men som et udskænkningssted, kan vi ikke tillade, at man drikker medbragte varer, da ølsalget er vores eksistensgrundlag.
Går ind I Hytten, hvor der er fuld knald på. Henriette, Sarah, Kenneth, Alex og Sebastian er i fuldt sving med at lange drikkevarer over disken. Også her er stemningen høj.
Vi glæder os til en god kamp og over, at der igen er travlt i vores bar.
Brit sidder på kontoret og ordner lidt administrative opgaver, alt i mens hun lytter til de frivillige, der måtte have et eller andet de vil af med.
Selvfølgelig er der også små gnidninger og skærmydsler, når så mange forskellige mennesker skal fungere og få noget til at fungere sammen.
Men når man får følelsen af, at der bliver lyttet til en og tingene bliver taget til efterretning og som regel også løst, så vokser det aldrig til noget større.
Vi er alle afhængige af hinanden, og der er ikke nogen, der er mere vigtig end nogen anden.
Ude i det fri igen, bliver jeg ramt af solen, der har valgt at vise sig fra sin bedste side i dag. Det betyder en del, at vejret er med os.
Flere mennesker vælger at lægge vejen forbi Hytten, før de skal på stadion.
I det hele taget er der kommet mere gang i den igen efter nogle år med nedadgående tendenser. Men som det har vendt i klubben, har vi også kunnet mærke en fremgang.
Ikke kun i antallet, men også i variationen af, hvem der kommer forbi.
Kan se, at der også sker en positiv udvikling her, og det er rigtig dejligt, fordi vi synes, at Hytten skal være for alle fans.
Tilbage i grillen ser jeg, at køen stadig har samme størrelse. Snakker med Naja og Sarah, som gør opmærksom på, at brødmaskinen og frituren er flaskehalse. Det må jeg prøve at kigge på til næste gang.
Har en friture mere, men der skal rigges strøm til, for at den også kan køre.
Brødmaskinen er straks et større problem, da jeg ikke lige ligger inde med en ekstra en af slagsen. Men det skal vi nok finde en løsning på til næste gang.
Stille og roligt bliver presset på grillen mindre, som tiden nærmer sig kampstart.
Vi begynder så småt at pakke sammen, alle vil jo gerne nå på plads på stadion til tiden.
Kl. 16:42 lykkes det os, Brit, Peter og undtertegnede, at komme fra Hytten.
Vi når på stadion og behøver ikke sætte os ned, da Jump går i gang, ligesom vi finder vore faste pladser.
Det bliver en rigtig god fodboldkamp, Nordsjælland bliver sendt hjem til Farum med et 4-1 nederlag i sækken. Tak for spillet og god underholdning.
Gang i Hytten – også efter kampen
Efter kampen, eller faktisk 6-7 minutter før tid, går jeg tilbage mod Hytten for at gøre klar til ryk-ind efter kampen.
Det er en tidlig kamp i dag, så jeg har besluttet mig for, at sælge mad efter kampen også.
Den står på frikadeller og kartoffelsalat. Frikadellerne har stået i oven, siden jeg gik derfra og er godt gennemvarmede og klar til servering.
Igen er der fuld fart på ganske kort tid efter kampen. Der er en del, der lige skal ha’ en fadøl og lidt at spise.
Det går lidt trægt med dellerne i starten, men da det begynder at gå op for folk, ryger der hurtigt en del portioner over disken.
I løbet af en times tid klinger det så meget af udenfor, så jeg vælger at lukke og fortsætte salget indefra baren.
Festen er i fuld gang og Kasper giver den fuld gas på sin helt egen måde. Jeg bliver på et tidspunkt nødt til at tage mikrofonen fra ham. Så godt synger han heller ikke.
I baren står der igen et hold frivillige, som bruger deres søndag aften på, at servicere de mange tørstige fans. Stemningen i aften er ekstra høj, 3 point gør enhver fest bare lige det sjovere.
Kan mærke, at jeg selv er ved at være udsolgt, efter at have været på i 13 timer.
Sætter mig ind på kontoret til Brit, der hjælper mig med at gøre kassen op efter salget i grillen. En af de lidt mere kedelige pligter, som også følger med som ansvarlig for grillen.
Snakker lidt om løst og fast, vender nogle ting, der er blevet nævnt af de andre frivillige og evaluerer lidt på dagen. Ikke fordi der er noget, der kræver store ændringer eller beslutninger, men alligevel er der altid lidt småting, der skal tænkes på.
Nu er det så mig, der takker af, pakker mine sager sammen og cykler hjem gennem aftenmørket. Fyldt til randen af endnu en god dag i Hytten.
Tak til alle Jer, der er med til at gøre det muligt. Og husk når du kommer i Hytten, så vær klar på, at alle de mennesker, der knokler for, at du kan få din øl eller burger gør det af en og kun en årsag:
Fordi de har lyst til det og synes det er sjovt.
Jørn Geipel er ansvarlig for grillen, og han er blandt andet manden bag den populære Hytteburger.