Brøndby IF kæmper for økonomisk overlevelse. Indtil nu har en aktieemission været hovedfokus i diskussionen omkring klubbens økonomi. Med historierne om et ”købstilbud” på Brøndby Stadion er et nyt element dog blevet relevant.
For mig hersker der ingen tvivl om, at et salg af stadion rent principielt må opfattes som en negativ udvikling for klubben. Først og fremmest for klubbens selvforståelse som herre i eget hus. Desuden vil et salg af stadion aldrig kunne indbringe et beløb svarende til, hvad det har kostet.
I en situation, hvor klubben havde en bæredygtigt økonomi og overskud på budgettet, vil et frasalg af klubbens største aktiv, således ingenlunde komme på tale.
I en situation hvor klubbens økonomi SKAL styrkes, må man dog forholde sig åbent over for potentielle løsninger. Her kan et salg af stadion komme på tale. For selvom stadion har været dyrt, er det aldrig for alvor lykkes klubben at gøre det til en god forretning.
Men skal stadion så sælges?
Svaret er ikke sort/hvidt – særligt ikke, når man ikke kender detaljerne. Men følgende punkter må være afgørende for svaret.
Tidspunktet for aktieudvidelsen
Ideen om at sælge stadion for at sikre økonomien er af mange blevet sammenlignet med det at pisse i bukserne for at holde varmen. En sammenligning, der vel ikke er helt uden forbindelse til den virkelige verden.
Men hvis man ser på indkaldelsen til generalforsamlingen, er alternativet af nogenlunde samme karakter. Nytegning af aktier vil foregå til en pris på omkring én krone stykket – langt under markedsprisen – ganske simpelt fordi klubben er i knæ.
En aktieemission på nuværende tidspunkt, vil altså udvande de nuværende aktionærer unødvendigt meget, da klubben er desperat efter kapital.
Kunne man derimod overleve økonomisk, få en ny ledelse på plads og fremlægge langsigtede perspektiver for fodboldforretningen, vil man kunne ”sælge klubben langt dyrere”. Også selvom det skulle ske, at der spilles 1. Divisionsbold i næste sæson.
Kan en aktieemission løfte klubbens økonomiske udfordringer?
Spørgsmålet er endvidere, om man på nuværende tidspunkt kan overleve på en aktieemission.
I årsrapporten, der udkom tidligere på måneden, fremgår det, at der skal tilføres i omegnen af 50 millioner kroner for at sikre klubbens drift i 2013.
Hvis man kigger på betingelserne herfor, må det tal nok nærmere være det dobbelte. Det er svært at se, hvordan man både skal opnå transfer- og sponsorindtægter på 12 millioner og samtidigt undgå at afholde yderligere udgifter i forbindelse med feriepengesagen.
Med kontraktudløb og den pressede økonomi, er det ligeledes svært at se klubben slutte i top 6 i efteråret. Tværtimod, må man ansvarligt budgettere med en nedrykning, der koster minimum 25 millioner kroner.
Vil en aktieemission realistisk kunne sikre klubben økonomisk overlevelse, når de første 100 millioner er penge, der lander direkte i et i et sort hul?
Det er endnu ikke lykkes at præsentere perspektiver for fremtiden som kan ”sælge” aktieemissionen til de nuværende aktionærer.
Så hvem skal finde pengene? Aktieemissionen kommer kun nærmere mens vi overvejer dette.
Dette spørgsmål er dog lige så relevant omkring et salg af stadion, som formegentligt ej heller vil kunne frigive tilstrækkeligt kapital. En kombination synes derfor attraktiv.
Kan begge klubbens problemer løses?
Fra vi dannede BST i sommer, har vi påpeget to problemer for Brøndby IF.
På kort sigt skal økonomien sikres – og på den lange bane skal ejerstrukturen i klubben gøres gennemsigtig, ansvarlig og bredtfavnende.
I relation til salget af stadion må et spørgsmål være, hvorvidt en kapitaltilførsel ved salget bliver en sovepude for de langsigtede, strukturelle ændringer? Debatten går allerede nu på, om et salg af stadion vil erstatte udligningen af aktieklasserne.
Det afgørende er her, at et frasalg af stadion må være en del af en samlet løsning, der fremtidssikrer klubben. Vigtigst er, at man opnår en ejerstruktur, der sikrer, at ledelsen står til ansvar over for et bredtfavnende fællesskab, der gennemsigtigt og ansvarligt kan evaluere ledelsens forvaltning af klubben.
Et salg af Brøndby Stadion må med andre ord ikke blive et påskud for at bevare status quo.
Indholdet af aftalen
Udover overstående må den endelig beslutning naturligvis træffes på baggrund af indlysende forhold som pris, betingelser og lejeforhold mv.
Kan det økonomisk svare sig, og hvem er køberen?
Her er det særligt interessant, i hvilken grad man vil have for- og tilbagekøbsklausul på Stadion. Det må være et mål at bevare Brøndby Stadion i det omfang, det er muligt, og et klart udgangspunkt for salget må være, at man ønsker det tilbage til klubben i fremtiden.
Desuden må retten til at disponere over stadions indretning, herunder vigtigst en garanti for bevarelse af Sydsiden som ståtribune, være centralt i eventuelle forhandlinger.
/ Sune Blom