Den definitivt mest attraktive vare i dansk fodbold er på knap halvandet år druknet i restriktioner, der nær har taget livet af københavner-derbyet.
I weekenden tog synet på fansene så en helt anden drejning i noget, der minder om en redningsaktion af de helt store.
Væk var alle de tåbelige restriktioner såsom fingeraftryk, tvungne bustransporter og nedlagte udebaneafsnit til fordel for børnefamilier.
Disse tiltag havde kun én effekt, og det var langt fra den, der var tiltænkt.
Tiltagene havde til formål at forebygge balladen. Et eller andet sted kan man da heller ikke benægte, at det rent faktisk hjalp på balladen, for til de to foregående opgør i Parken var der ingen ballade med udeholdets tilhængere.
Det skal dog snarere tilskrives det faktum, at udeholdets fans blev væk. De tåbelige tiltag skræmte tilskuerne væk fra det eneste opgør i Danmark med mulighed for at opleve en snert af international stemning – kampen den 18. august i år var den dårligst besøgte kamp i Parken mellem de to hold næsten 19 år.
Hvorfor bliver folk væk?
Måske spiller Brøndbys sportslige deroute også ind i de kraftigt dalende tilskuertal til de ellers så prestigefulde opgør mellem Danmarks suverænt to største fodboldhold. Den præmis har jeg dog svært ved at købe.
I slutningen af 90’erne, da FC København primært rodede rundt i bunden af tabellen, mens Brøndby IF hev det ene mesterskab hjem efter det andet, lå tilskuertallene i nationalarenaen i gennemsnit på omkring 33.000. Rent sportsligt er dét produkt langt fra blevet ringere. Nu er rollerne blot byttet om. Jeg har derfor svært ved at se, at det skulle være Brøndbys nedtur, der har gjort opgøret så meget mindre attraktivt.
Ballade?
Måske er det de optøjer, vi oplevede i 1. oktober 2006 og 19. september 2010, der har haft en negativ effekt på tilskuertallene? Det argument har jeg også svært ved at se logikken i, hvis vi tager et kig på de efterfølgende kampe mellem de to hold i Parken. Ganske vist var der 5.000 færre tilskuere til kampen den 5. november 2006, men til kampen 20. marts 2011 var der kun 300 færre tilskuere – og det til en kamp, hvor Brøndbys tilskuere holdt sig væk.
Og efter “Sorte Fredag” den 23. september 1994, hvor vi første gang oplevede alvorlige optøjer til en kamp mellem Brøndby og FCK i Parken, steg tilskuertallet med over 100 procent. Måske er det alligevel ikke balladen, der holder folk væk fra kampene?
Større udbud i tv?
I dag kan vi vælge og vrage i den store portefølje af fodboldkampe, som bliver vist på tv. Det har givetvis kostet nogle marginaltilskuere, der hellere vil se spansk topfodbold i deres varme stuer frem for at fryse en vis legemsdel i laser på et dansk fodboldstadion.
En mulig årsag kan også være kampflytningen i forbindelse med tv-transmissioner, men ser vi bort fra hverdagskampe, lader det ikke til at have den store effekt på det før så tilskuerrige københavnerderby.
Er billetterne for dyre?
Måske er billetpriserne nået op på et niveau, der ikke står mål med det, man betaler for. Priser på næsten 300 kroner for én billet til en dansk fodboldkamp. Det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse for børnefamilien, der også lige skal forsyne sig med mad og drikke inde på stadion. Alligevel har der været tæt på udsolgt med det førnævnte prisniveau. Så det er muligvis heller ikke her, forklaringen skal findes. Måske er det krisen?
Det kan være, at det er en blanding af frygten for ballade, højere priser, krisetid og et stort udvalg af fodboldkampe i tv, som har fået tilskuerne til at vælge københavnerderbyet fra.
Nye toner
Den udløsende faktor skal formentligt findes et helt andet sted, nemlig i de mange uigennemtænkte restriktive tiltag, som klubberne i fællesskab med politiet er blevet enige om for at undgå ballade. Tiltag, der er sat i værk, uden at tage fansene med på råd på trods af, at man igennem længere tid har råbt højt og ønsket at blive hørt.
I forbindelse med afviklingen af opgøret i søndags blev fansene så taget med på råd: restriktionerne blev smidt i skraldespanden og billetpriserne sænket til et niveau, hvor selv studerende kunne være med.
Kampen blev i ugen op til markedsført under helt nye toner: “Derbyet er tilbage!”
Effekten var da også til at få øje på. Tilskuertallet var tilbage på niveau med tiden før restriktionerne, og bortset fra et fåtal af tåber, var der ingen nævneværdig ballade. Jeg vælger her at se bort fra romerlys-affyring og de to tumper, der kastede fyrværkeri på banen.
Fansene blev taget med på råd denne gang. Dialogen sejrede, og fansene kvitterede ved at tage ejerskab og i høj grad udøve selvjustits.
Det kan i min optik kun betegnes som en kæmpe succes, og fortsætter det i fremtiden, kan vi måske redde dansk fodbolds suverænt mest attraktive produkt fra at dø.
Læs mere af samme skribent: