Ny sæson – Vi er vejen ud af krisen.
Så er det blevet tid til endnu en sæsonstart i Superligaen. En sæson, hvor vi forhåbentlig skal vaske sidste års 9. plads væk fra hukommelsen, men også en sæson hvor netop dette bliver hårdere end nogensinde. For første gang i min tid som Brøndbyfan går vi ind til en sæson, hvor det primære mål må være at undgå nedrykning.
Vores klub er i krise. Det er vist efterhånden de færreste, der vil undsige sig. Men som Brøndbyfan er krisen meget mere end manglende point på kontoen, røde tal på bundlinjen og direktørfyringer. Krisen stikker i dag langt dybere og har slået rod i fællesskabet omkring klubben og blandt Danmarks mest trofaste fodboldfans.
Det er 7 år siden, vi sidst vandt et dansk mesterskab. Alligevel var der indtil sidste år ingen tvivl om, hvor min søndag skulle tilbringes. Sydsiden var det faste holdepunkt, og Brøndbysejren var det, der gav energien til resten af ugen. I medgang og modgang som det hedder. Derfor er det også desto mere ulykkeligt at se, hvordan krisen nu har slået sig fast blandt fanskaren. Sydsiden, den historiske stærke tribune, står til hjemmekampene mere end halvtom – en udvikling jeg for år siden troede, var umulig i Brøndby. Tifo-gruppen har nedlagt arbejdet i desperation over tingenes tilstand, og Brøndby Stadion fremstår mere og mere som et mindemonument for det, klubben var engang.
Det gør fysisk ondt at se medfans, for hvem jeg ved at klubben betyder alt, give op. Man kan se modløsheden i deres øjne, og personer som ikke har misset én Brøndbykamp i årevis bliver pludselig væk. Personligt bliver jeg ikke længere glad på samme måde, når Brøndby vinder fodboldkampe. Jublen udebliver når vi scorer, for min indre pessimist fortæller, at det kan være lige meget. Begejstringen og glæden ved at gå til fodbold er væk. Det, der får folk til at møde op søndag efter søndag, bruge sparepenge på udebaneturen eller den nye spiller trøje er for mange forsvundet. Jublen efter sejren og skuffelsen efter nederlaget. Kort sagt, følelserne ved fodbolden er ved at forsvinde. Tilbage står vrede, frustration og modløshed. Man græder ikke længere efter nederlaget, men trækker i stedet på skuldrene. At man til stadighed kommer på stadion om søndagen skyldes efterhånden mere og mere fællesskabet med sine medfans end håbet på, at det kan blive bedre.
Når personer som jeg ved lever og ånder for klubben i håbløshed opgiver at komme på stadion, ved jeg at klubben er tæt på bunden. Kort sagt, så har den sorte sky over Brøndby Stadion, som Peter Madsens for nylig har omtalt, også spredt sig over store dele af klubbens fans.
Der har været næsten lige så mange måder at reagere på krisen på, som der er Brøndbyfans. Mange bliver væk fra stadion i en stille protest. Der er blevet viftet med røde flag i protest mod ledelsen. Andre forsættet ufortrødent i loyalitet over for den klub, vi elsker. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, hvad der er rigtigt og forkert. Men en ting er jeg sikker på; vi nærmer os sidste udvej, hvis Brøndby igen skal vende tilbage til toppen af dansk fodbold. Vi fans er trods alt kun mennesker, mennesker der har en smertegrænse, og på et tidspunkt siger fra.
Fodboldklubber er anderledes end andre firmaer. Andre steder, ville vi få vores ”produkt” et andet sted, men her holder vi ved. Det er dette, der gør, at modløsheden, der for alvor er ved at indfinde sig blandt klubbens fans, er det værste der kan ske, men det er også derfor, vi sammen kan være vejen ud af krisen.
Modløsheden, vreden og frustrationen kommer ikke ud af ingenting. Den kommer af den kærlighed, vi hver især bærer for klubben. Disse følelser er grunden til, at vi stadig holder ved – at Brøndby stadig er i live. Og uanset hvordan vi hver især reagerer på krisen og modgangen, er opgaven nu, at frustration og vrede skal vendes og bruges konstruktivt til at løfte klubben ud af mørket.
Jeg valgte sidste sæson at fokusere min energi på kampagnen En Stemme Til Alle. Kampagnen har ikke løst problemerne i klubben. Men den har både for mig personligt, og for mange af klubbens fans været første skridt i retningen af, at mobilisere den energi, vi hver især brænder inde med, til noget konstruktivt. Jeg tror ikke, at vi hverken kan boykotte eller synge os ud af klubbens problemer. Fællesskabet omkring klubben skal stå sammen og organiseres, så de enorme ressourcer, det indeholder, kan komme klubben til rådighed.
Brøndby IFs titusindvis af fans har historisk set været fundamentet, som klubbens overlevelse er bygget på, og det er også blandt os, at løsningen på klubbens krise skal findes. Hvis vi kan samle os og vise det potentielle fællesskabet bærer, kan vi sammen løfte klubben ud af krisen.
Sune Blom, Kampagneleder En Stemme Til Alle