Stop lappeløsningerne, og inddrag klubber, fans og forskere, hvis vi skal komme problemer med ballademagere til fodbold til livs. Det mener Brøndby Support.
Endnu engang har uroligheder i forbindelse med en dansk klubkamp fået politikerne op af stolene.
Efter weekendens kamp mellem AaB og FC København er debatten om hooliganisme, vold, hærværk og pyrokteknik i dansk fodbold nemlig blusset op igen. Og netop politikerne er ikke sene til at søge mediernes interesse med udtalelser og forslag til, hvordan disse problemer skal løses.
Problemet med disse udtalelser og forslag er bare, at de tydeligt viser, at kun ganske få af disse politikere har indsigt i fodboldkulturens mekanismer, og derfor også meget lidt indsigt i, hvilke initiativer der kan og vil have en reel effekt i bekæmpelsen af balladen.
Velkendte forslag
Der er masser af forslag fremme fra politikere på begge fløje til at løse fodboldens problemer, men de færreste af dem er dog nye og revolutionerende.
Med justitsminister Morten Bødskov i spidsen har vi i går set uigennemtænkte forslag som som ”fodbold i kirketiden” og ”lad klubberne betale for brug af politiet”.
Lad os starte med ”fodbold i kirketiden”, som Rigspolitiet tidligere foreslået med inspiration fra det skotske, det har været forsøgt i Skotland til kampe mellem Glasgow Rangers og Celtic.
Desværre lader det til, at både politi og politikere har valgt at ignorere de initiativer, som det skotske politi tog i brug, inden dette tiltag, og som i langt højere grad har været medvirkende til at dæmpe balladen til disse kampe.
Og spørger man Jonas Havelund, som er fanforsker ved Aarhus Universitet, så er det næppe ”fodbold i kirketiden, der er løsningen på problemet.
– Hvis man sidder som politiker og tænker: »Hvis vi lægger kampen kl. 10 på en søndag, så når balledemagerne ikke op til kampen«, så kan man tro om. De vil bare undlade at gå i seng, har han fortalt til Berlingske.
Og netop ”fodbold i kirketiden” er kun ét blandt flere tiltag, blandt andet dialog, påpeger Jonas Havelund over for Berlingske:
– Men det er lidt at overse nogle af deres kollegaers store arbejde oppe i Glasgow, for deroppe er der nemlig arbejdet intensivt på at skabe gode forbindelser og sikre dialog med alle fans for at øge den marginalisering med de fans, der vil lave ballade.
I Brøndby Support savner vi, at politikerne sætter sig ind i de sager, de udtaler sig om. Det er vel ikke for meget forlangt?
Ros til Divisionsforeningen
Hvad politikerne ikke er i stand til, formår Divisionsforeningens direktør Claus Thomsen.
Han hopper nemlig ikke med på politikernes letkøbte forslag:
– Der er ikke noget fagligt belæg nogen steder, som viser, at det hjælper at flytte kamptidspunkterne, siger han til sporten.dk.
Og Claus Thomsen har ret, for som han siger til sporten.dk, er forslagene forenklede svar på en kompleks fankulturs mekanismer.
Derfor er det samtidig også glædeligt, at Claus Thomsen ikke bare hiver det initiativ frem, som ellers tidligere har været udråbt som løsningen på alle fodboldproblemer, nemlig det såkaldte away-kort, som Brøndby Support hele tiden har stillet sig kritisk overfor. Det har senere vist sig, at det ikke løser ret meget, hvilket vi har set så sent som i søndags.
Divisionsforeningens direktør ønsker i stedet, at klubberne skal kunne udveksle informationer om uønskede personer, og dermed registrerer man kun de, som har karantæne, fremfor at registrere alle de folk, der blot ønsker at se fodbold på de danske stadions.
Derfor skal fansene med på råd
I Brøndby Support bliver vi ofte spurgt, hvad vi som fanklub vil gøre for at fjerne de elementer, som kun kommer for at udøve vold. Svaret har hver gang lydt, at vi intet kan gøre alene.
Dette vil vi godt gentage, for alene kan vi intet gøre, men i fællesskab, hvor alle fodboldens parter bliver inddraget, kan vi løse rigtig meget.
Der er ingen tvivl om, at klubberne, DBU, Divisionsforeningen, politiet og politikerne meget gerne vil balladen til livs. Det vil vi fans også.
Netop derfor har vi gang på gang appeleret til, at når løsninger skal findes, så bør man inddrage os fans. Og det er der flere grunde til:
- Det er os, der bevæger os rundt i landet på de forskellige stadions
- Vi kender fankulturen.
Brug dog de ressourcer, klubberne har. Brug vores kendskab til miljøet. Inddrag fanforskerne i løsningen.
Disse parter har om nogen kendskab til fankulturen, og de ved, hvordan denne kultur kan påvirkes i positiv retning. Vi har senest set det med Østjyllands Politis brug af dialogsøgende event-betjente, som nu bliver national strategi.
Ikke flere lappeløsninger
Der er behov for indgående analyser af fanmiljøet og virkemidler, og ikke tiltag, som blot bliver til endnu et quick fix og en hovsa-lappeløsning.
Det er ikke nok blot at skele til enkelte løsninger, som bliver brugt i et fodbold land, hvor fodboldkulturen er meget lidt sammenlignelig med den danske.
Der skal analyseres på hele forløb og projekter – og skeles til mere end et enkelt land og en enkelt klub.
Samtidig er det vigtigt, at politi og kontrollører i højere grad bliver klædt på til eksempelvis konflikthåndtering, uddannelse i fankultur, og forståelse for massernes sammenhæng.
Ligeledes er det vigtigt, at når man sætter tiltag i søen, så giver man det den nødvendige tid til at se effekten af det i stedet for at forvente mirakler natten over.
Dialog med fans nytter
Dialog er efterhånden et fortærsket og noget af et overbrugt buzzword i dansk fodbold, men det skal ikke betyde at det som værktøj bliver lagt på hylden.
Der er talrige eksempler på, at vi i fællesskab kan løse problemer ved at inddrage os fans. Seneste eksempel er et tiltag, hvor FC Nordsjælland og Brøndby sammen med repræsentanter fra hele Brøndbys fanskare har lavet en aftale, der betyder billigere billetter til Brøndbyfans, men også at vi som Brøndby fans udøver større selvjustits og ”opfører os ordentligt”.
DSB har vist vejen
Et andet og måske bedre eksempel er DSB’s fodboldtog, som kom i stand, da Brøndbyfans, der måske nok kunne betegnes som hooligans, selv tog kontakten til DSB for at løse problemet med smadrede tog og togpersonale, som ikke turde køre med ”vilde” fodboldfans.
I dag er DSB’s fodboldtog en succes historie, som ikke kan fortælles nok gange, og netop dét eksempel viser, at selv de – efter manges mening – mest rabiate og vilde fodboldfans kan tage ansvar og tage del i fornuftige løsninger og overholde aftaler, hvis blot de får medindflydelse.
Vi vil derfor opfordre til, at fansene bliver taget med på råd, når der i fremtiden skal diskuteres, hvordan vi i fremtiden undgår ballade i fremtiden i forbindelse med danske klubkampe.
Læs også:
