Nu er der gået et stykke tid siden kampen i parken, men jeg fyldes stadigvæk med glæde og stolthed over vores 1. halvleg. Her viste spillerne, at de, på trods af deres unge alder og sparsomme erfaring, kan spille mere end lige op med et hold, som er købt og, vel efterhånden også, næsten betalt. Selvom jeg troede på det i forvejen, så kom det alligevel bag på mig, at vi kunne dominere kampen i den grad, som det var tilfældet før pausen.
Det hele fungerede. – Pres-spillet, afleveringerne i dybden og løbe-villigheden, og med lidt mere koldblodighed i hovedet og skud i støvlerne, så havde vi også været foran med mere end den ene pind, ved pausen. Hvad 2. halvleg angår, så blev den selvsagt “ødelagt” af deres hurtige mål og den effekt det havde, – og selvom jeg nødig vil spille – åh så bagklog, – så synes jeg, at Henrik Jensen skulle have erstattet Jallow med Brent, således at vi fortsat havde haft to angribere som kunne have lagt maksimalt pres på deres bagerste, noget vakkelvorne, forsvar.
Men nu gik det, som det gik, – og selvom det var ærgerligt, så lover det godt for den nutid, som er her, – og den fremtid, som kommer.
Og nu er det så blevet tid til, at jeg stikker min hånd og mine ord ind i noget, som kunne være en hvepse-rede. For det er vigtigt for mig, at tale lidt om Wass. Han har jo, som bekendt, afholdt sig fra at skrive en ny kontrakt med Brøndby. Dette er faldet mange for brystet og har medført spredte mishags-ytringer og manglende sang for ham under opvarmningen.
Jeg synes, at Brøndby altid har stået for, at bakke spillere op, som ville videre ud i verden, og det har også altid været en tiltrækningskraft for Brøndby, på spillere udefra, at Brøndby var en klub, hvis spillestil og position fremelskede spillernes kvaliteter, – også med henblik på videre-salg.
Jeg er klar over, at de kritiske røster også handler om, at Wass smutter uden, at Brøndby har indflydelse på eller tjener penge på hans afgang, og det er selvfølgelig et problem for en moderne klub, da en del af
dens indtægter bliver skabt af spiller-salg, men jeg synes også, at jeg må anerkende, at også fodboldspillere må tage højde for den økonomiske krise, og sommetider træffe sine valg med hjernen, selvom hjertet siger noget andet.
Men når disse indvendinger er gjort, så vil jeg alligevel hæfte mig ved, at Wass stadigvæk er i klubben og helt klart kæmper for gul og blå. Jeg har før set masser af spillere i andre klubber, som har slået op i banen
ved udsigten til, at de var på vej væk, – men ikke Wass.
Fra min plads på tribunen, ser jeg en spiller med hjertet på rette sted, – og en spiller som er fast besluttet på, at efterlade et solidt og tydeligt aftryk i græsset på Brøndby stadion. Jeg har før slået til lyd for, at vi ikke glemmer vores helte i Brøndby, – og derfor vil jeg også opfordre til, at Wass bliver bedømt på hans præstationer på banen, – hans foreløbigt to mål i foråret og en kæmpe arbejdsindsats på en ny og uvant position, og sidst, men ikke mindst, hans fortsatte vilje til at sætte holdet og klubben højest, så længe han er her.
Så jeg vil klappe af og synge for Wass, fordi sådan bør det være i Brøndby, når en spiller træder i karakter og nægter at lade omstændighederne styre hans viljestyrke eller hans formåen…
Og så vil jeg da bare lige, til slut, slå fast, – at Agger er i gang, jeg har før sagt, at han scorer 8, – så nu mangler han kun 7…. KOM SÅ, AGGER, – JEG TROR PÅ DIG….