Efter en alt for lang vinterpause, så er der mandag kl. 19.00 endelig bold på Vilfort Park igen, hvor SønderjyskE kommer på besøg.
Det er så også tid til at møde venner og bekendte igen til hygge i Hytten før og efter kampen.
Hytten åbner denne dag kl. 15:30, og i den første time kan der købes fadøl og Somersby til blot 20 kr. og sodavand for blot 10 kr. (30 kr. og 15 kr. for ikke-medlemmer).
Efter kampen holdes der senest åbent til kl. 23.00.
Endnu ikke medlem? Meld dig ind her og spar penge i Hytten
Hytten er åben før og efter kampen
Der vil denne dag være følgende 2 barer, hvor du vil kunne købe fadøl, Somersby og sodavand:
Inde-baren (sidste udskænkning kl. 18.10)
- Indgang via indgangsdøren (til højre)
- Bestilling ved en af de 2 kasser
- Udlevering ved ølhanerne
- Udgang via udgangsdøren (til højre)
- Salg af merchandise
Grillen (sidste udskænkning kl. 18.00)
- Indgang fra venstre
- Bestilling ved kassen
- Udlevering ved ølhanerne
- Gå mod højre efter udlevering
Før kampen kan du i Grillen desuden købe Hytteburger, toast og pommes frites.
Hytten – hvor Brøndbyfans mødes
Hytten er stedet hvor Brøndbyfans mødes. Her kan der hygges og lades op og ned sammen med andre Brøndbyfans. Priserne er yderst fornuftige, og i barerne og i Grillen bliver du mødt af frivillige og engagerede medfans, som vil gøre deres til, at dit besøg i Hytten bliver helt i top. Det er også årsagen til, at du ikke kan komme ind i Hytten 30 min før kampstart og handle – Vores frivillige skal jo også på stadion og støtte drengene som alle andre.
Både medlemmer og ikke-medlemmer er selvfølgelig velkommen i Hytten før og efter kampen.
Endnu ikke medlem? Meld dig ind her og spar penge i Hytten
Udvalget i Hytten
I Hytten kan du købe Carlsberg, Tuborg Classic, Guld Tuborg, Carlsberg 1883 samt Nordic. Vi har Somersby Apple og Blackberry samt diverse sodavand og kildevand. Du kan læse mere om Hytten og diverse priser HER.
Vi glæder os til at se dig i Hytten!