De mange frivillige der hver dag arbejder for at holde Brøndby Support på toppen er organiseret i en række udvalg af forskellig karakter. De fleste udvalg er åbne udvalg, udvalg der er åbne for alle medlemmer og Brøndby Tifo er også åbent for ikke-medlemmer. Nogle få udvalg relaterer sig til bestyrelsesarbejdet og er besat af bestyrelsen og enkelte frivillige valgt af bestyrelsen.
Hytte- og Grilludvalget
Ansvarlig: Jette Schiewitz
Kontaktperson i bestyrelsen: Jette Schiewitz
Hytte- og grilludvalget står for at drive Brøndby Supports klubhus Hytten for alle Brøndby fans – både medlemmer og ikke medlemmer.
Hytten er Brøndby Supports klubhus. Stedet er mest kendt for at være mødested for mange Brøndbyfans på kampdage, men også udenfor kampdage er Hytten et stort aktiv for fanklubben. Hytten lægger lokaler til mange udvalgsmøder og arbejdsdage, ligesom det er her mange arrangementer afholdes. Uden Hytten, ville meget af det arbejde der udføres i Brøndby Support og Brøndby Tifo regi ikke være muligt. Hytten er således et væsentligt aktiv for ALLE Brøndbyfans, også de der ikke selv benytter sig af stedet.
Aktivitetsudvalget
Ansvarlig: Simon Jensen, Andreas Emil Eggersen, Camilla Maagesø
Aktivitetsudvalget sørger for aktiviteter omkring medlemmer og ikke-medlemmer. Det værende dels på kampdage, og arrangementer herudover. Arrangementerne kan variere fra år til år, men kan eksempelvis være følgende:
- Fødselsdagsfest
- Bordfodboldturnering
- Fodboldturnering
- Fester
- Spillermøder
- Underholdning på kampdage
Brøndby Tifo
Ansvarlig og Kontaktperson i bestyrelsen: Sarah Agerklint
Brøndby Tifo er ubetinget Brøndby Supports mest synlige udvalg. Brøndby Tifo varetager på vegne af alle Brøndbyfans en række opgaver der har som mål at øge den vokale og visuelle opbakning til Brøndby IF. Det vil sige at både medlemmer og ikke-medlemmer er mere end velkomne, da et af Brøndby Tifos fornemmeste mål er at samle fangrupperne om opbakningen til Brøndby IF. Brøndby Support har opbygget rammerne for Brøndby Tifos arbejde og støtter hvert år Brøndby Tifo økonomisk, samt med blandt andet økonomi-styring, bogføring, indkøb, lokaler, lagerplads m.v.
Du kan støtte Brøndby Tifo gennem enkelt donationer eller et fast månedligt beløb. Læs mere på Brondbytifo.dk
Stemningsudvalget
Ansvarlig og Kontaktperson i bestyrelsen: Anders Kjeldgaard
I sommeren 2023 blev Sydsidens stemningsafsnit til ikke alene at være Sydsiden-Nedre, men både Øvre og Nedre og stemningsgruppen Brøndby Alpha rykkede op på Øvre Sydsiden. Dermed blev der efterladt et hul på nedre for at brede stemningen fra Øvre til Nedre. I den forbindelse søgte Brøndby Support efter nye kræfter, der ønskede at træde til og bære det ærefulde ansvar.
En gruppe rakte hånden op og kontaktede os og ved konstitureringen efter generalforsamlingen i 2024 blev udpeget en bestyrelseskontaktperson til gruppen.
Awayudvalget
Ansvarlig og Kontaktperson i bestyrelsen: Jette Schiewitz
Brøndby Support arrangerer ture til ALLE udekampe i Superligaen og til de fleste kampe i pokalturneringen og Europa Cuppen. Busturene har udviklet sig fra den klassiske ud-og-hjem-oplevelse, til at de i dag kan strække sig over det meste af en dag, med prematch arrangementer hvor fansene mødes på en eller flere pubber i byen hvor kampen skal spilles.
I de senere år er vi også begyndt at vende busturene, således at der køres fra eksempelvis Jylland og Fyn til kampe på Brøndby Stadion. Disse ture bliver altid annonceret på forsiden af denne hjemmeside – så følg med, hvis du vil opleve en kamp på Brøndby Stadion til en overkommelig pris.
På busturene til udekampene er der salg af øl og vand til rimelige priser og kampbillet er som udgangspunkt altid med i prisen for en bustur. På turene til Brøndby Stadion er der salg af øl og vand, ligeledes til rimelige priser.
Du kan læse mere om busture her: https://brondbysupport.dk/busture/
IT-udvalget
Ansvarlig og kontaktperson i bestyrelsen: Mike Lyngaa, Frederik Frohn og Sarah Agerklint
Brøndby Supports IT-udvalg driver en række hjemmesider og et velbesøgt forum:
Endvidere er IT-udvalget ansvarligt for foreningens IT-udstyr og driften deraf.
Kontorudvalget
Ansvarlig: Sarah Agerklint
Bestyrelsesudvalg
Brøndby Supports kontor bliver løbende udviklet for at optimere servicen overfor medlemmerne og for at sikre at der er orden i foreningens sager.
Kommunikations og Informationsudvag
Ansvarlig og Kontaktperson i bestyrelsen: Mike Lyngaa
Medieudvalget sikrer en god og flydende opdatering af foreningens hjemmesider og stod i sin tid for udgivelsen af medlemsbladet Mighty Colors. udvalget har også ansvaret for at sikre aktiviteter på de sociale medier, og arbejder tæt sammen med IT udvalget omkring driften af hjemmesiderne.
Medieudvalget redigerer helt eller delvist følgende medier:
Merchandiseudvalget
Ansvarlig: Josephine Schiewitz og Tiffanie Renton
Kontaktperson i Bestyrelsen: Morten Nielsen
Merchandiseudvalget udvikler nyt merchandise, der produceres og sælges i vores særlige merchandise-webhop samt i Hytten og på stadion på kampdage.
Børn og unge udvalget
Ansvarlig og kontaktperson i Bestyrelsen: Morten Nielsen
Børn og Unge udvalget står for aktiviteter rettet mod familier, børn og unge. Det består blandt i at arrangere busture i samarbejde med Brøndby Junior, flagdage og andre aktiviteter.
Brøndby Women Fanklub
Ansvarlig: Tobias Nielsen
Kontaktperson i Bestyrelsen: Anders Kjeldgaard
I forbindelse med vores samarbejde med Brøndby Women Fanklub er der også udpeget en kontaktperson i bestyrelsen, for at sikre at der er en direkte linje mellem Bestyrelsen og Brøndby Women Fanklub.
Du kan læse mere om Brøndby Women Fanklub her: Brøndby Women Fanklub
DFF kontaktperson
Sarah Agerklint