I efteråret valgte at vi at skifte vores gamle medlems-system fra 2008 ud med et nyere og mere moderne medlems-system. Det gamle medlems-system var kodet specifikt til os og begyndte at volde os mange udfordringer, derfor besluttede vi os for at skifte det ud.
Vi endte hos Mentoclub, som kunne tilgodese rigtigt mange af vores ønsker og behov fremadrettet for at kunne opretholde den gode service overfor vores medlemmer.
Hjælp os, så vi kan hjælpe dig!
Udskiftning af så vigtigt et system er altid en stor opgave, og den største svaghed er vedligeholdelsen af informationer på medlemmer, og her har vi desværre måtte konstatere, at de informationer vi havde, ganske enkelt ikke var gode nok. Derfor skrev vi ud tilbage i september vedr ændringen, ligesom alle medlemmer fik en mail fra systemet om at opdatere password.
Når et medlemskab står til at skulle fornyes kommer der i dag også en mail om, at der trækkes penge for medlemskab eller en besked om, at der mangler at blive tilknyttet et betalingskort – vel og mærke kun hvis vi har den korrekte mailadresse!.
Vi ved godt, at det ikke nødvendigvis er det, der står øverst på listen i hverdagen at få opdateret informationer hos os, men det er ekstremt vigtigt for os. Så vi håber, at I vil hjælpe os med at få opdateret jeres oplysninger.
Spred også gerne budskabet til familie, venner og bekendte!
Hvad skal du gøre?
Log ind i medlemsportalen på medlem.brondbysupport.dk med din emailadresse og dit password.
Har du aldrig været logget ind, og ikke kan finde mailen fra os fra d. 21.09.2022 (sendt fra mail-adressen: noreply@mento.club), skal du vælge ”glemt password”. Du får så tilsendt en mail, så du kan nulstille dit password og logge ind i medlemsportalen.
Når du er logget ind, kan du følge vejledning til at tilføje et betalingskort. Men kort og godt skal du gå ind under “Økonomi” og indtaste dit betalingskort, så vil vi automatisk kunne trække dit medlemskab, når det skal fornyes (du bliver varslet pr. mail inden der trækkes).
Undersøg også gerne om de øvrige informationer, såsom adresse osv er korrekte, når nu du er inde i medlemsportalen. Du kan også indsætte et billede til vores nye digitale medlemskort!
Hvis du IKKE får en mail, så send os en mail til kontoret@bif-support.dk med dit navn og medlemsnummer, samt den korrekte email, så sørger vi for at opdatere dine profil-oplysninger og sende en mail med dine log-ind oplysninger.
Jamen det plejer da bare at køre via betalingsservice
Du er sikkert vant til at ikke skulle tænke over betalingen af dit medlemskab, fordi du har haft det tilknyttet betalingsservice eller har modtaget et girokort med opkrævning for dit medlemskab.
Vores nye løsning understøtter dog IKKE betalingsservice og Girokort. Det har desuden været en meget stor udgift for os at opkræve via PBS og Girokort. Derfor har vi valgt en løsning der kører med betalingskort, og vi håber at vi på sigt kan tilbyde mobilepay abonnementer, men det understøttes desværre ikke lige nu.
For fortsat at være medlem, skal du derfor aktivt gå ind og sikre dig, at dine betalingsoplysninger samt dine kontaktoplysninger er korrekte.
Har du brug for hjælp er du mere end velkommen til sende en mail til kontoret@bif-support.dk eller at kigge forbi, når Hytten er åbent, så guider vi dig gerne igennem det.
Medlemsportalen er DIN indgang til Brøndby Supports verden
Medlemsportalen er stedet, hvor du har alt samlet vedr. dit medlemskab. Det er her du melder dig ind, betaler dit kontingent, tilmelder dig til ture og events samt finder dit elektroniske medlemskort til fremvisning i Hytten eller til at få rabat i Brøndby Shoppen.
Hiv meget gerne fat på familie, venner og bekendte og giv dem denne besked!