Endelig kamp igen på Vilfort Park!

Efter en usædvanlig lang vinterpause på 3 måneder, er der på søndag endelig kamp igen på Vilfort Park, hvor AC Horsens kommer på besøg.

Hytten åbner kl. 14:00, og i den første time kan der, købes fadøl og Somersby til blot 25 kr og sodavand for blot 10 kr (35 kr og 15 kr for ikke-medlemmer)

Efter kampen lukker Hytten kl. 22:30

Næstformanden på hanerne – Foto: Sune Christiansen

Nye priser i Hytten

Som alle nok har bemærket, så er priserne generelt steget i vores samfund, og vi er derfor nødsaget til at regulere priserne efter dette.

Du kan se de nye priser her.

Salg af merchandise

Sammen med Brøndby IF og Fanafdelingen lancerede vi en kampagne mod vold og til støtte for den positive og sunde fankultur. Kampagnens overskud er målrettet det dedikerede arbejde til at hjælpe unge på Vestegnen ind i fællesskabet i klubben.

Brøndby Support har valgt at bidrage yderligere til kampagnen, og samtidig sikre, at du er klædt godt på til vinteren. Du kan købe caps og huer med udskiftelige patches, så du selv kan vælge, hvilket budskab du ønsker at vise i dag, om det er Respekt for fællesskabet, Nej til vold og Hærværk eller blot ønsker at vise at du er Vestegnen.

Har du set, at ALLE medlemmer SKAL gøre noget efter skift af medlems-system?

Foto: Robert Hendel

Der vil denne dag være følgende 2 barer, hvor du vil kunne købe fadøl, Somersby og sodavand:

Inde-baren (sidste udskænkning kl. 17.00 – de frivillige skal også på stadion)

  • Salg af drikkevarer
  • Salg af merchandise

Grillen (sidste udskænkning kl. 16.30 – de frivillige skal også på stadion)

  • Salg af drikkevarer
  • Salg af mad

Før kampen kan du til denne kamp desuden købe Hytteburger, Kyllingeburger, flæskestegssandwich, toast og pommes frites.

Nyt klippekort-system i Hytten

Efter mange år med det ellers ikoniske fysiske klippekort skiftede vi i 2022 over til en ny og elektronisk løsning. Der sælges derfor nu kun de nye klippekort.
Gamle klippekort kunne bruges i resten af 2022, men er nu IKKE længere gyldige.

Hytten – hvor Brøndbyfans mødes

Hytten er stedet hvor Brøndbyfans mødes. Her kan der hygges og lades op og ned sammen med andre Brøndbyfans. Priserne er yderst fornuftige, og i barerne og i Grillen bliver du mødt af frivillige og engagerede medfans, som vil gøre deres til, at dit besøg i Hytten bliver helt i top. Det er også årsagen til, at du ikke kan komme ind i Hytten 30 min før kampstart og handle – Vores frivillige skal jo også på stadion og støtte drengene som alle andre. Til et derby og store kampe lukker vi tidligere end normalt før kampen.

Både medlemmer og ikke-medlemmer er selvfølgelig velkommen i Hytten før og efter kampen.

Endnu ikke medlem? Meld dig ind her og spar penge i Hytten

Udvalget i Hytten
I Hytten kan du til denne kamp købe Carlsberg (0,5 cl.), Tuborg Classic (0,5 cl.), 1664 Blanc (0,4 cl.), Carlsberg 1883 (0,4 cl.) samt Nordic (0,5 cl.). Vi har Somersby Apple og Blackberry, diverse sodavand samt kildevand, Monster og Cocio.

Du kan læse mere om Hytten samt diverse priser her

Vi glæder os til at se dig i Hytten!

Adressen til Hytten er Brøndby Stadion 42

Sådan kommer du til dit elektroniske medlemskort (til fremvisning ved køb af klippekort):

  1. Log ind i Medlemsportalen med din mailadresse og dit kodeord
  2. Vælg vis medlemskort

Køb plads på busturen til Herning mandag d. 27/2 her!

Skrevet af

Spred ordet