Kampdag i Hytten mod AaB: Fællesskabet står sammen

Det er en speciel tid i disse dage som Brøndbyfan, og vores fællesskab er under pres. I går blev et salg af klubben meldt ud – en meget skelsættende dag i klubbens historie. Fanrepræsentant, Claus Billehøj har givet sit indledende input til salget, som du kan læse her: Nyt fra Fanrepræsentant Claus B. Billehøj ang. nyt ejerskab | Fanafdelingen i Brøndbyernes IF.

Samtidig er det også første hjemmekamp efter episoden i Hytten efter Derbykampen. Derfor vil det også være en særlig og speciel dag i Hytten for mange Brøndbyfans og vores frivillige. For at vise det særlige sammenhold blandt Brøndbyfans, og opbakning til Brøndby Support, vil der på denne dag være andre end bare de frivillige, du er vant til at se bag baren, i grillen og på pladsen generelt. Du vil blandt andet kunne møde frivillige fra Alpha, Svinget, Fanafdelingen og Brøndbydamer for at vise fællesskab og sammenhold.

Vi håber at se mange af jer i Hytten før og efter kampen.

Hytten åbner kl. 14:00, og i den første time kan der, som altid, købes fadøl og Somersby til blot 20 kr og sodavand for blot 10 kr (30 kr og 15 kr for ikke-medlemmer)
Alle er velkomne i Hytten – uanset gruppering og uanset medlemskab – både før og efter kampen.

Efter kampen lukker Hytten kl. 22:30

Nyt Merchandise

Til kampen vil vi desuden have en lille merchandise bod ved Hytten før kampen, hvor du kan købe vores nye Huer og Caps.

Sammen med Brøndby IF og Fanafdelingen lancerede vi torsdag en kampagne mod vold og til støtte for den positive og sunde fankultur. Kampagnens overskud er målrettet det dedikerede arbejde til at hjælpe unge på Vestegnen ind i fællesskabet i klubben.

Brøndby Support har valgt at bidrage yderligere til kampagnen, samtidig med at vi lancerer nyt merchandise klar til vinteren. Derfor kan du nu købe caps og huer med udskiftelige patches, så du selv kan vælge, hvilket budskab du ønsker at vise i dag, om det er Respekt for fællesskabet, Nej til vold og Hærværk eller blot ønsker at vise at du er Vestegnen.

Har du set, at ALLE medlemmer SKAL gøre noget efter skift af medlems-system?

Foto: Robert Hendel

Der vil denne dag være følgende 2 barer, hvor du vil kunne købe fadøl, Somersby og sodavand:

Inde-baren (sidste udskænkning kl. 17.00 – de frivillige skal også på stadion)

  • Salg af drikkevarer
  • Salg af merchandise

Grillen (sidste udskænkning kl. 16.30 – de frivillige skal også på stadion)

  • Salg af drikkevarer
  • Salg af mad

Før kampen kan du til denne kamp desuden købe Hytteburger, flæskestegssandwich, toast og pommes frites. Derudover tilbyder vi til denne kamp pitabrød med kebab.

Nyt klippekort-system i Hytten
Efter mange år med det ellers ikoniske fysiske klippekort skifter vi nu over til en ny og elektronisk løsning. Der sælges derfor nu kun de nye klippekort.
Du vil stadig kunne bruge gamle klippekort i resten af 2022.

Hytten – hvor Brøndbyfans mødes
Hytten er stedet hvor Brøndbyfans mødes. Her kan der hygges og lades op og ned sammen med andre Brøndbyfans. Priserne er yderst fornuftige, og i barerne og i Grillen bliver du mødt af frivillige og engagerede medfans, som vil gøre deres til, at dit besøg i Hytten bliver helt i top. Det er også årsagen til, at du ikke kan komme ind i Hytten 30 min før kampstart og handle – Vores frivillige skal jo også på stadion og støtte drengene som alle andre. Til et derby og store kampe lukker vi tidligere end normalt før kampen.

Både medlemmer og ikke-medlemmer er selvfølgelig velkommen i Hytten før og efter kampen.

Endnu ikke medlem? Meld dig ind her og spar penge i Hytten

Udvalget i Hytten
I Hytten kan du til denne kamp købe Carlsberg (0,5 cl.), Tuborg Classic (0,5 cl.), 1664 Blanc (0,4 cl.), Carlsberg 1883 (0,4 cl.) samt Nordic (0,5 cl.). Vi har Somersby Apple og Blackberry, diverse sodavand samt kildevand og Cocio. Du kan læse mere om Hytten og diverse priser
HER.

Vi glæder os til at se dig i Hytten!

Adressen til Hytten er Brøndby Stadion 42

Sådan kommer du til dit elektroniske medlemskort (til fremvisning ved køb af klippekort):

Skrevet af

Spred ordet