Aldrig Alene kampen på fredag i Hytten og i marchen

Spred ordet

På fredag kan vi endelig igen have stemningsfans på Sydsiden, og der er lagt op til den helt store genåbning, når de Danskeeee Mestreeee tager imod FC Nordsjælland hjemme på Vilfort Park til en kamp, der starter kl. 21.00.

Kampen vil også være den, hvor Aldrig Alene trøjerne skal luftes, så samtlige tribuner bliver farvet blå denne dag (så INGEN hvide trøjer!)

Hytten åbner kl. 17.00, og i den første time kan der købes fadøl og Somersby til blot 20 kr. og sodavand for blot 10 kr. (30 kr. og 15 kr. for ikke-medlemmer).

March til stadion

Der vil være march fra Brøndbyøster Station kl. 18.00. Vi flytter en del af Hytten til pladsen, hvor vi vil sælge øl, somersby og sodavand samt scarfs og blå solbriller.

De mere præcise placeringen meldes ud senest på dagen.

Foto: Robert Hendel

Særlige Covid-19 restriktioner

Vi overholder selvfølgelig de gældende Covid-19 restriktioner, og fredag vil det som tidligere være muligt at vælge imellem både stå- og siddepladser UDENDØRS på Hyttens grund med hensyntagen til, at der bør være min. 1 meters afstand mellem folk, som ikke er i nær kontakt med hinanden.

Der vil selvfølgelig være adgang til toiletter og pissoiret i Hytten.

Der vil fredag være følgede 3 barer, hvor du vil kunne købe fadøl, Somersby og sodavand:

Inde-baren

  • Indgang via den ene dør og udgang via den anden dør.
  • Særskilt toiletkø med egen udgang.
  • Der er INGEN ophold indendørs!
  • Salg af merchandise

Ude-bar (ved det store telt)

  • Bestilling ved kassen
  • Udlevering ved ølhanerne
  • Følg det naturlige flow efter udlevering
  • Salg af merchandise

Grillen

  • Bestilling ved kassen
  • Udlevering ved ølhanerne
  • Følg pilene for ind og udgang

I Grillen vil du desuden som vanligt kunne købe den populære Hytte-burger, flæskestegs-sandwich, toast, pommes frites samt cheeseburger.

 

Salg af Brøndby Support merchandise

Vi tilbyder selvfølgelig, at du kan blive klædt på i de rigtige farver. Du kan således købe  diverse Brøndby Support merchandise i Hytten før kampen (i indebaren samt i udebaren).

Du kan bl.a. købe diverse scarfs for 100 kr. pr. stk. samt blå solbriller for 50 kr. (2 for 75).

Du kan se meget mere om Brøndby Supports merchandise HER.

Hytten – hvor Brøndbyfans mødes

Hytten er stedet hvor Brøndbyfans mødes. Her kan der hygges og lades op og ned sammen med andre Brøndbyfans. Priserne er yderst fornuftige, og i barerne og i Grillen bliver du mødt af frivillige og engagerede medfans, som vil gøre deres til, at dit besøg i Hytten bliver helt i top.

Både medlemmer og ikke-medlemmer er velkomne i Hytten før og efter kampen.

Udvalget i Hytten

I Hytten kan du købe Carlsberg, Tuborg Classic, Carlsberg 1883, 1664 Blanc samt Nordic. Vi har Somersby Apple og Blackberry samt diverse sodavand og kildevand. Du kan læse mere om Hytten og diverse priser HER.

Vi glæder os til at se dig i Hytten!

Skrevet af

Spred ordet