Læserne af Brøndby Supports nyhedsbrev har suverænt stemt på Jens Stryger Larsen som Juli måneds spiller, så suverænt at han vandt afstemningen med hele 72 % af stemmerne.
Jens stryger derudaf.
Jens Stryger Larsen har i den grad grebet chancen under Henrik Jensen, og er ikke overraskende også strøget direkte ind i fanskarens hjerter. Med en arbejdsiver helt ud over det sædvanlige, er Jens Stryger Larsen blevet bemærket både af medspillere, fans og pressen. I foråret skrev BT blandt om den unge spiller ” Der var ikke et græsstrå på hele plænen, som ikke blev berørt af Jens Stryger Larsen”, og medspiller Mike Jensen har også udtalt sig særdeles positivt om den kun 19 årige midtbanespiller og hans enorme arbejdsindsats. Men Jens Stryger Larsen er ikke kun en arbejdshest, som løber banen tynd, han kan også score mål, han har således scoret 2 mål i den gule trøje, I Aalborg, og på hjemmebane mod FC Midtjylland.
Sidste år blev Mike Jensen kåret som Juli måneds spiller og endte også med at blive sæsonens spiller – kåret af læserne af Brøndby Supports nyhedsbrev. Hvem ved, hvis Jens Stryger Larsen fortsætter sit gode spil, så kan det være han løber med titlen som sæsonen spiller.
Har du lyst til at interviewe Jens Stryger Larsen, eller en anden Brøndby Spiller, så skriv til kontoret@bif-support.dk og fortæl os hvem du godt kunne tænke dig at interviewe og hvorfor, så kan det være det er der dig får æren.