Turen til Vaduz med overnatning aflyst

Busturen til Vaduz med overnatning er desværre ikke mulig at gennemføre.

Vi havde ellers fået en hel del tilbagemeldinger – både sikre deltagere samt nogle mindre sikre, men da vi her til formiddag skulle sige endeligt ja eller nej på hostel og hotel, var antallet af tilmeldte desværre for lavt til, at vi turde satse foreningens penge på, at vi kom op på de min. 40 deltagere, som turen krævede.

Vi ved godt, at hvis vi havde været klar med denne tur tidligere, så havde vi med stor sandsynlighed også kunnet sende en busfuld Brøndbyfans af sted til endnu en fed oplevelse på tur med Brøndby Support. Der var denne gang dog en del faktorer, der gjorde at dette desværre ikke var muligt. Vi vil, allerede kort efter lodtrækningen fredag d. 16. juli, være klar med information om tur til en evt. 3. kvalrunde.

Vi glæder os over, at der trods aflysningen af denne tur, alligevel vil være en hel del Brøndbyfans til kampen for at støtte drengene. Vi tager dog til efterretning, at nogle af de priser, der bliver tilbudt fra andre Brøndbyfans for ture uden overnatning ligger en hel del under kostprisen på de tilbud vi har fået ind fra vores forskellige samarbejdspartnere.

Brøndby Support

PS: Husk at vi starter den nye sæson i Superligaen med 2 udekampe. Se mere om Brøndby Supports 2 busture her:

Randers d. 18. juli

Aalborg d. 25. juli  

Skrevet af

Spred ordet