Klubsupport: Endnu lang vej til europæisk succes

I sidste uge lancerede vi en ny ?konkurrence? hvor du som Brøndbyfan havde mulighed for at tilmelde dig en e-handelsside hvor mere end 200 e-butikker er tilmeldt. Går du igennem denne side hver gang du anvender e-handelsmuligheder får vi, en portion af de penge du handler for.
Derudover får vi også penge så snart du opretter dig, så alt i alt er det en god måde hvor du – ganske gratis – kan donere penge til arbejdet for at skabe en positiv fankultur i Brøndby.

Vi satte os et mål: 1000 tilmeldte og 50.000 kr. senest 1. August
Lykkedes det ville pengene gå til en særlig tifo i forbindelse med en kamp i Europa League og til at arrangere ekstra fordelagtige tilbud, for at medlemmerne kan komme med ud i Europa og følge holdet.
Vi er nu knap 300 mennesker og har skrabet små 5000 kr. sammen – så der er endnu rigtig lang vej.
Er du ikke allerede tilmeldt så skynd dig forbi og støt op om tiltaget. Når du tilmelder dig har du allerede doneret de første 5 kr. og det er faktisk ganske hurtigt at donere over 50 kr.

Der er en masse spørgeskemaer, nyhedsbreve og andet man kan tilmelde sig ganske gratis, så hvis du blot opretter en ny hotmail adresse og tilmelder dig dette, så støtter du hurtigt med en masse penge uden at det genere dig eller koster dig nogle penge.
Derudover er der rigtig mange e-handels butikker hvor du sikkert handler i ny og næ alligevel og så kan du jo lige så godt bruge denne indgang og samtidig støtte opbakningen til Brøndby.

Læs mere om muligheden her
Tilmeld dig Klubsupport her

Husk også at vi stadig har en aftale med Danske Spil som betyder at du kan donere 3 % af det du spiller for, hvis blot du anvender vores indgang til danskespil.dk hver gang du spiller. Du skal blot følge linket på forsiden af www.brondbysupport.dk hver gang du skal spille.

Alle disse muligheder kan synes lidt besværlige i forhold til det man støtter med, men selvom hver enkelt kun donere en lille smule så løber det hele op.
Fankulturen i Brøndby skal være præget af fest og stemning som vi da også oftest er kendt for, men den må ikke blive ødelagt af få folk der ikke kan forstå de værdier vi og Brøndby IF arbejder ud fra. Vi ligger et kæmpe stykke arbejde for at opnå dette og det er dét arbejde du støtter med dit medlemskab og ved også at anvende disse muligheder gør du arbejdet endnu lettere.

Læs om dine muligheder for at støtte Brøndby Supports arbejder her.

Skrevet af

Spred ordet