Sæsonen 2009-10

Af hensyn til ferieplanlægningen er der altid mange der spørger hvornår Superligaen sparkes i gang efter sommerpausen, og vi vil derfor udnytte denne fodboldløse Kr. Himmelfartsdag til at komme med lidt oplysninger desangående. Superligaen genoptages officielt søndag 19. juli, om end to hold må formodes at løbe på banen til sæsonens første tv-kamp dagen før. Superligasæsonen løber herefter frem til den 16. maj, afbrudt af vinterpausen fra den 7. december til 7. marts.

Landspokalturneringen starter for Brøndby IFs vedkommende den 23. september, hvor Superligaens nummer 1-4 træder ind i turneringen. Her indtræder ligeledes 28 vinderhold fra 2. runde og bringer deltagerantallet op på 32. Hold fra Superligaen kan ikke møde hinanden og så vidt muligt må klubberne udenfor Herre-DM ikke møde hinanden i denne runde. Der er således også i år gode muligheder for at trække en god udebanetur til en af de mindre klubber herhjemme.

Den komplette oversigt over spilleterminer for Superligaen, Landspokalturneringen, Europa Cupperne og meget, meget andet kan findes på dette link.

Skrevet af

Spred ordet