Hytten er stedet hvor Brøndbyfans mødes. Her kan der hygges og lades op og ned sammen med andre Brøndbyfans. Priserne er yderst fornuftige og i barerne og i Grillen bliver du mødt af frivillige og engagerede medfans, som vil gøre deres til, at dit besøg i Hytten bliver helt i top.
Mange tusinde har besøgt Hytten
Gennem tiden har mange tusinde Brøndbyfans været en tur i Hytten før eller efter en kamp, og for mange er Hytten med tiden blevet en væsentlig del af en kampdag på Brøndby Stadion. Det er her de mødes med vennerne og varmer op før kampen og det er her kampene efterfølgende bliver vendt og drejet.
2019: Hytten flytter 100 meter tættere på stadion
Hyttens grund er ejet af Brøndby Kommune, og da de i 2019 skulle bruge den grund, hvor Hytten ligger på, fik Brøndby Support et helt nyt klubhus – 100 meter tættere på stadion.
Godt selskab i Hytten
Hytten byder på hygge, godt selskab, musik og selvfølgelig salg af øl, vand og mad. Fra Grillen sælges der den populærte Hytteburger samt den klassiske pølse med brød, bøfsandwich, toast m.v. Til at skylle det hele ned med, kan der vælges mellem diverse fadøl, Somersby, sodavand samt kildevand. Og alt sammen sælges det til rimelige priser, hvor alle kan være med.
Samlingspunkt for aktiviter
Udenfor kampdage lægger Hytten rammer til en lang række aktiviteter af forskellig karakter. Det er blandt andet her de fleste udvalg mødes for at drøfte stort og småt og planlægge kommende aktiviteter. Og skal du på bustur med Brøndby Support er Hytten påstigningsstedet i Brøndby.
Med klippekort spares der penge
Medlemmer af Brøndby Support sparer penge på mad- og drikkervarer samt får mulighed for at deltage i lodtrækninger om fede præmier 1-2 gange årligt. Et klippekort med 10 kllip koster 175 kr. og kan købes i baren. For et klippekort kan du fx. købe 6 øl eller 10 vand – og selv bestemme hvor mange du køber af gangen.
Find vej til Hytten
Du finder Hytten på adressen Brøndby Stadion 42, 2605 Brøndby, blot 100 meter fra Brøndby Stadion. Kommer du ad Park Allé kan du altid se efter den gamle mølle, der står på hjørnet af Gammel Kirkevej og Park Allé og så blot fortsætte ligeud til du ender i Hytten.
PRISER I HYTTEN 2023:
Fadøl 0,5 l (Carlsberg/Tuborg Classic): 45 kr. (6 for 225 kr.)
2 klip på klippekort (35 kr.) (6 for 175 kr.)
Fadøl 0,4 l (Specialøl som fx. 1883 og Blanc): 45 kr. (6 for 225 kr.)
2 klip på klippekort (35 kr.) (6 for 175 kr.)
Sodavand 0,5 l eller Kildevand.: 20 kr.
1 klip på et klippekort (17,50 kr.)
Monster 0,5 l., Cocio 0,5 l., eller Popcorn: 20 kr.
1 klip på et klippekort (17,50 kr.)
Somersby 0,33 l eller Breezer 0,275 L: 45 kr.
2 klip på et klippekort (35 kr.)
KLIPPEKORT til mad- og drikkevarer: 175 kr.
10 klip pr. klippekort!
Køb af klippekort kræver medlemskab af Brøndby Support.
Her sparer du penge samt kan deltage i lodtrækninger om fede præmier (1-2 gange pr. sæson).
MAD FRA GRILLEN
Parisertoast: 20 kr.
1 klip på et klippekort (17,50 kr.)
Pommes Frites: 20 kr.
1 klip på et klippekort (17,50 kr.)
Fransk Hotdog: 20 kr.
1 klip på et klippekort (17,50 kr.)
Flæskestegs-sandwich: 40 kr.
2 klip på klippekort (35 kr.)
Baconpølse med brød: 40 kr.
2 klip på klippekort (35 kr.)
22’eren (kæmpe grillpølse med 2 brød): 40 kr.
2 klip på et klippekort (35 kr.)
Bøfsandwich med ost: 40 kr.
2 klip på et klippekort (35 kr.)
Hytteburger med bacon og cheddar: 60 kr.
3 klip på et klippekort (52,50 kr.)
Hytteburger + pommes frites: 75 kr.
4 klip på et klippekort (70 kr.)
Pulled Pork Burger: 60 kr.
3 klip på et klippekort (52,50 kr.)