På søndag kommer Vejle på besøg på Vilfort Park. Vi husker selvfølgelig stadig vores kamp i Vejle i efteråret, hvor Pentz debuterede med en straffesparks-redning til slut og et clean sheet (som der siden hen har været mange af).
Til årets første hjemmekamp fik vi virkeligt gang i tribunerne – lad os fortsætte på søndag: Vær med til at lægge tryk på Vejle samt vis vores drenge, at vi er der for dem!
Husk at frigive din plads, hvis du ikke kan komme!
Indtægter fra frigivet sæsonkortpladser går tilbage til fansene.
Før og efter kampen kan der hygges og lades op og ned i Brøndby Supports klubhus, Hytten sammen med andre Brøndbyfans. Priserne er yderst fornuftige, og i barerne og i Grillen bliver du mødt af frivillige og engagerede medfans, som vil gøre deres til, at dit besøg i Hytten bliver helt i top.
Kampen starter kl. 16:00 og Hytten åbner kl. 12:00
I den første time kan der købes fadøl, Somersby og Breezers til blot 25 kr. (35 kr. for ikke-medlemmer) og sodavand for blot 15 kr.
Efter kampen lukker Hytten kl. 20:30
Husk, at du kan købe klippekort og dermed opnå rabat som medlem af Brøndby Support.
Fremvis dit elektroniske medlemskort i baren – inden du bestiller!
Der vil denne dag være 2 barer, hvor du vil kunne købe fadøl, Somersby og sodavand. Skal du have mad, går du til baren i Grillen, og merchandise kan købes i inde-baren.
Der vil være sidste udskænkning kl. 15:00 (de frivillige skal også på stadion)
Merchandise
Vores merch-udvalg har en masse nye produkter på hylderne, som du vil kunne købe før og efter kampen.
Du kan fx købe en super blød Crewneck i navy med VESTEGNEN skrevet ned langs begge ærmer, og som en ekstra lille fed detalje er der skrevet STOLTHEDEN ER KOLOSAL i nakken! Eller købe de matchende Sweatpant med i en samlet pakke til blot 675 kr.
Tjek det ud i galleriet ovenfor eller i webshoppen – der er helt sikkert også noget for dig!
Køb det i inde-baren eller køb det på forhånd til afhentning, så du er sikker på at få fat på lige netop det du vil have.
Hytten – hvor Brøndbyfans mødes
Hytten er stedet hvor Brøndbyfans mødes. Her kan der hygges og lades op og ned sammen med andre Brøndbyfans. Priserne er yderst fornuftige, og i barerne og i Grillen bliver du mødt af frivillige og engagerede medfans, som vil gøre deres til, at dit besøg i Hytten bliver helt i top. Det er også årsagen til, at du ikke kan komme ind i Hytten 30 min før kampstart og handle – Vores frivillige skal jo også på stadion og støtte drengene som alle andre. Til et derby og store kampe lukker vi tidligere end normalt før kampen.
Læs mere om Hytten og diverse priser
Både medlemmer og ikke-medlemmer er selvfølgelig velkommen i Hytten før og efter kampen.
Endnu ikke medlem? Meld dig ind her og spar penge i Hytten