Info til Brøndbyfans til derby

Ligesom op til derbyet i maj har vi igen op til søndagens derby afholdt et møde med deltagelse af Københavns Vestegns Politi, Københavns politi, sikkerhedscheferne fra både F. C. København og Brøndby I.F samt repræsentanter fra Brøndby Support og F. C. Københavns Fan Club.

Ideen udsprang oprindeligt af, at vi mente, at en del af de uheldige episoder vi så ved derby i Brøndby i oktober 2021 kunne have været undgået, hvis forberedelsen i højere grad havde inkluderet fans. Så vi både kunne være med til at præge med input, men i ligeså høj grad få noget brugbar info, som vi kunne videreformidle til vores respektive fanbaser.

Foto: Robert Hendel

Særlig info i forbindelse med Derbyet
Der vil på søndag være afspærret flere steder, og det er vigtigt, at man som Brøndbyfan er forberedt på, hvor man kan bevæge sig, og hvor man ikke kan bevæge sig.

Undgå Glostrup Station søndag
Da fck-fans er henvist til at rejse via Glostrup Station opfordres ALLE Brøndbyfans til at undgå at benytte denne stadion. Der kører shuttlebusser via Brøndby Strand St.
Busserne kører tre timer før kampstart og en time efter slutfløjtet.

Afspærring af veje ved fck-fansenes ankomst
Fra kl. 11:45 vil der være spærret omkring udebaneafsnittet, hvilket vil sige, at man IKKE kan gå fra NORD mod SYD og omvendt fra den side af stadion, hvor Brøndby Shoppen ligger.

Hvis man skal bevæge sig NORD til SYD og SYD til NORD, så skal det ske via Gl. Kirkevej og forbi Brøndby Supports klubhus, Hytten (se kortet nedenfor)

Der åbnes igen mellem NORD og SYD hurtigst muligt efter FCK-fans ankomst.

Det anbefales derfor Brøndbyfans at benytte den SYDLIGE ende ved parkering, transport til og fra stadion.

Efter kampens afslutning holdes fck’s fans tilbage i 30-60 min. og der lukkes i forbindelse med dette igen for passage mellem NORD og SYD. Der åbnes først igen, når fck’s fans er helt væk fra området.

Det er på intet tidspunkt muligt at gå NORD om stadion!

Evaluering efter derby
I ugen efter derbyet afholdes der et evalueringsmøde, hvor vi i fællesskab kan følge op på, hvad der virkede, og hvad der ikke gjorde.

Oplever man situationer som bør tages med i evalueringen, så er man meget velkommen til at kontakte os via kontoret@bif-support.dk.

Vi ønsker alle et godt og fredeligt derby.

Kæmp for 3 point!

Kig endelig forbi Hytten før og efter kampen!

Skrevet af

Spred ordet