Det er efterhånden længe siden vi sidst har været samlet i Brøndby, og der er desværre stadig alt for længe til sæsonen starter op igen!
Tidligere har der været en tradition med nytårstaffel på Brøndby Stadion, når julen var overstået og med nytår nært forestående. Det vil der desværre ikke være i år.
Vi ønsker dog i Brøndby Support at give Brøndbyfans mulighed for stadig at kunne mødes og sige godt nytår til hinanden.
Vi åbner derfor Hytten fredag d. 30.12 fra kl. 16:00-18.00.
Her vil der være salg af fadøl og Somersby til blot 20 kr og sodavand til blot 10 kr.
—
Foto: Robert Hendel
Få 10% rabat på fyrværkeri fra Krudtshoppen
Der er salg af fyrværkeri på P-pladsen ved Hytten, hvor du vil kunne møde Bo, Brøndby sponsor og Brøndbyfan gennem hele livet og hans team, der vil kunne råde og vejlede dig, så du har det helt perfekte fyrværkeri til Nytårsaften.
Som medlem af Brøndby Support får du 10% rabat ved køb i teltet.
Du fremviser blot enten dit fysiske eller elektroniske medlemskort ved købet.
Er du endnu ikke medlem, så kan du melde dig ind her.
—
Hytten – hvor Brøndbyfans mødes
Hytten er stedet hvor Brøndbyfans mødes. Her kan der hygges og lades op og ned sammen med andre Brøndbyfans. Priserne er yderst fornuftige, og i barerne og i Grillen bliver du mødt af frivillige og engagerede medfans, som vil gøre deres til, at dit besøg i Hytten bliver helt i top.
Både medlemmer og ikke-medlemmer er selvfølgelig velkommen i Hytten.
Vi glæder os til at se dig i Hytten!