Vi har virkeligt kunnet mærke, at folk har savnet at komme til bold og mødes med venner og bekendte før og efter kampene.
I de 2 kampe, vi har haft åbent, har vi haft rigtigt mange glade medlemmer samt ikke-medlemmer i Hytten med det særlige Corona-setup.
Onsdag kl. 20.00 kommer FCM på besøg på Vilfort Park til sæsonens sidste hjemmekamp, hvor vi bl.a. skal tage afsked med Kasper Fisker og sende drengene ordentligt på sommerferie.
Kig forbi Hytten før og efter kampen. Hytten åbner kl. 16.00, og i den første time kan der købes fadøl og Somersby til blot 20 kr. og sodavand for blot 10 kr. (30 kr. og 15 kr. for ikke-medlemmer).
Fokus på en endnu bedre oplevelse i Grillen
Grillen og dens mad-udvalg er i Corona-pausen blevet gennemgået med henblik på at gøre oplevelsen endnu bedre for vores gæster.
I søndags havde vi et spørgeskema liggende, så vi kunne få din mening om udvalg m.v. i Grillen, og bruge dette i vores fremtidige arbejde med at gøre din oplevelse bedre. Vi har fået en hel del besvarelser, men vi vil meget gerne have endnu flere ind onsdag.
Før denne kamp kan du købe den populære Hytte-burger, flæskestegs-sandwich, toast, pommes frites samt cheeseburger.
Salg af Brøndby Support merchandise
Vi tilbyder selvfølgelig, at du kan blive klædt på i de rigtige farver. Du kan således købe diverse Brøndby Support merchandise i Hytten før og efter kampen.
Vi har bl.a. diverse fede T-shirts og halstørklæder til blot 100 kroner pr. stk.
Du kan se meget mere om Brøndby Supports merchandise her.
Hytten – hvor Brøndbyfans mødes
Hytten er stedet hvor Brøndbyfans mødes. Her kan der hygges og lades op og ned sammen med andre Brøndbyfans. Priserne er yderst fornuftige og i barerne og i Grillen bliver du mødt af frivillige og engagerede medfans, som vil gøre deres til, at dit besøg i Hytten bliver helt i top.
Både medlemmer og ikke-medlemmer er velkomne i Hytten før og efter kampen.
Udvalget i Hytten
I Hytten kan du købe Carlsberg, Tuborg Classic, Carlsberg 1883 samt Nordic. Vi har Somersby Apple og Blackberry samt diverse sodavand og kildevand. Du kan læse mere om Hytten og diverse priser HER.
Vi glæder os til at se dig i Hytten!