Fejlagtig fremstilling af Hytten på politiken.dk

Er Brøndby Supports klubhus nu blevet et våbenlager?

Den tanke kan man let få, hvis man læser artiklen “Politiinspektør: Ballade i Brøndby er 20 skridt tilbage” på politiken.dk.

Her fremgår det, at politiet fandt flere tasker med knive, peberspray, masker og graffitimaling i klubhuset Hytten, hvor Brøndbys fans typisk holder til inden hjemmekampe.

Dette er imidlertid ikke korrekt.

Politiet har ganske vist været forbi et klubhus ved siden af tilhørende en anden gruppering. Og her har man blandt andet konfiskeret en brødkniv brugt til at skære brød med samt nogle hobbyknive, der bliver brugt til at åbne papkasser med.

Artiklen på politiken.dk giver fejlagtigt det indtryk, at det er Brøndby Supports klubhus Hytten, der er tale om.

Vi opfordrer derfor journalisten bag artiklen til ikke blot at rette de forkerte påstande, men også præcisere dem, så læserne ikke længere fejlagtigt tror, at Brøndby Supports klubhus har været et våbenlager.

Brøndby Support tager kraftigt afstand fra alle former for vold og hærværk, ligesom vi i fanklubben heller ikke ønsker, at vores klubhus skal blive associeret med den slags.

Foreningens holdninger kan du læse her.

For yderligere information, kontakt næstformand Sarah Agerklint

 

Læs mere:

Om Hytten

Holdninger

Skrevet af

Spred ordet