betsmove destek sitesiarzbeten iyi bahis siteleri7li slot oyunlarıpiabet güvenli girişholiganbetoslobetbonus veren siteler
https://girisf1.com/https://bahistv.xyz/

Vind sæsonkort – og støt Brøndby Tifo

Meld dig ind I Brøndby Support, scor et sæsonkort og støt Brøndby Tifo til Brøndby IF’s 50 års jubilæum i 2014.

Vi har været igennem meget i de seneste år, men når klubben om halvandet år fylder 50, er der i høj grad noget at fejre.

Brøndby Support vil derfor yde en ekstra indsats for, at det bliver en fejring der topper tidligere jubilæer.

Kronen på værket forventes Brøndby Tifo at stå for. Det kræver derfor et ekstraordinært budget, så der både er rum til koreografier og tifoer i løbet af 2014, men også noget helt særligt til december.

Brøndby Support vil derfor allerede nu begynde at samle penge ind til Tifos budget.

Vi har derfor besluttet, at Tifo får et ekstraordinært bidrag fra nye medlemmer af Brøndby Support.

Foruden Brøndby Supports årlige bidrag til Brøndby Tifo, vil der desuden blive doneret 50 kroner fra medlemskontingentet på 175 kroner fra alle nye medlemmer i perioden 1. juli til 31. december 2013.

Vi håber, at mange melder sig ind, så Tifo får et ekstraordinært tilskud, og vores forening får et ekstra råderum til at markere 50 året.

MELD DIG IND HER

Brøndby Support forventer at afholde en række arrangementer i forbindelse med 50 års-jubilæet. Her går overskuddet til markeringen af klubbens fødselsdag i anden halvdel af 2014.

Men at sparke indmeldelsen i gang udlodder Brøndby Support 5 x 1 sæsonkort til Sydsiden i sæsonen 2013/2014 blandt alle nye indmeldelser, som sker før 1. august 2013.

Du kan også bidrage ekstraordinært til Brøndby Tifos arbejde på følgende konto: Reg.nr. 2277 konto 0712401435.

Alle penge på denne konto er øremærket Brøndby Tifo, og de ekstra bidrag vil blive lagt til side til arbejdet med 50 års jubilæet.

Ønsker du desuden at støtte Tifos løbende arbejde, så samler Brøndby Tifo igen ind i efteråret, hvor fokus rykkes fra klubbens redning og over til den visuelle opbakning.

For at give indsamlingen en god start, og for at markere en ny start for vores klub, vil Brøndby Support i tillæg smide halvdelen af Hyttens overskud i august ind i puljen til 50 års markeringen.

I røg & damp for Brøndby

Hvad får jeg ud af et medlemskab i Brøndby Support?

Du støtter en forening, som er for alle Brøndbyfans, uanset alder, hudfarve, aktivitetsniveau eller placering på stadion eller på sofaen.

  • Du støtter en forening, som arbejder for ordentlige forhold for alle fans – ikke kun de som er medlemmer af Brøndby Support.
  • Du støtter en forening, som støtter Brøndby Tifo. Både i form af økonomiske tilskud, og hjælp med praktiske detaljer, så som leje af haller, indkøb af materialer, lageropbevaring og meget mere.
  • Du støtter en forening, som deltager i møder med Brøndby IF, Danske Fodbold Fanklubber, Justitsministeriet, FSE og politiet – alt sammen for at sikre, at Brøndbyfans har en stemme der, hvor beslutningerne, som har betydning for den måde, hvorpå vi kan komme til fodbold på, tages.
  • Du får rabat på drikkevarer i Hytten ved køb af et ølkort. Dit medlemskab er for eksempel tjent ind allerede ved øl nr. 14.
  • Du har mulighed for at tage med Brøndby Support på busture, og købe billigere drikkevarer på turene. (ikke-medlemmer betaler 50,- kr mere for en bustur end et medlem).
  • Du får én gratis kamp om året. Hvilken kamp Brøndby Support-medlemmer kommer gratis ind til, annonceres på hjemmesiden. Har du sæsonkort, er du naturligvis velkommen til i stedet at invitere en ven med til denne kamp.

MELD DIG IND HER

Vi håber, at rigtig mange Brøndbyfans vil støtte op om initiativet.

Skrevet af

Spred ordet