Situationen i Brøndby er alvorlig, – 6 point i 7 kampe taler deres eget tydelige sprog, også selvom det fra Brøndby-lejren i vældig lang tid blev talt ned, med ord som “stolpe-ud, tilfældigheder og rent uheld”. På et tidspunkt virkede det næsten som om, at man slet ikke ønskede at se på virkeligheden, som den var og er og når de så ovenikøbet betonede, at stemningen i truppen var positiv og god, så lød det næsten som om, at selvom de befandt sig ombord på skibet “Titanic”, så snakkede de kun om, “at vejret da er nogenlunde”, – selvom katastrofen var nært forestående. Men her på det seneste har der så været andre toner. Det alvorlige er trukket frem og har fået den plads, som omstændighederne kræver, og dette har tilsyneladende medført, at spillerne er på højde med holdets placering og deres egne præstationer, og det burde give en gevinst på banen, i forhold til indstilling, motivation og gejst.
På samme tid, som den miserable sæsonstart, har vi også oplevet et overraskende vellykket transfervindue. For hvor mange havde troet, at det skulle ende med de 3 nye spillere, som vi nu har fået. Der kan vel ikke herske nogen tvivl om, at Thygesen, Femi og Rommedahl er spillere, som samlet set efterlader et indtryk af en målrettet og tålmodig indsats fra Bjur og Lockharts side.
Først og fremmest synes jeg, at Rommedahl er et scoop af dimensioner. Det havde jeg slet ikke set komme, – og når jeg har spurgt mig omkring, så er mine omgivelser lige så forbavsede. det må simpelthen være årets signing….
Men når vi nu står, hvor vi står, hvad er så vejen til succes? – Mit svar er den danske landspokal turnering. En turnering, som mærkværdigt nok er blevet nedprioriteret i de senere år. Mærkværdigt fordi det er klart den letteste vej ud til europæisk fodbold, men også fordi det, at stå med en finale i Parken kan give en hype i og omkring klubben og for vores vedkommende kan sende titusinder ind til byen og det stadion, hvor vi allerhelst vil vinde.
Jeg ser nogle store muligheder i denne turnering, og frem for alt, føler jeg, som fan, at jeg må kræve dette af min klub, – at de går stenhårdt efter endnu en pokal til skabet, – så jeg og alle os andre igen kan få oplevelsen af, at stå i centrum af historie-skrivningen.
Så jeg ser fremad mod et efterår, som først nu skal til, at komme igang. Jeg tror på os og de værdier vi repræsenterer, – og selvom jeg dragede en sammenligning med “Titanic” tidligere, så vil jeg gerne slå fast, at Brøndby er et skib, som aldrig kan synke, for det sejler på et hav af udstrakte hænder, – et hav som aldrig vil holde op med at holde klubben oven vande….