betsmove destek sitesiarzbeten iyi bahis siteleri7li slot oyunlarıpiabet güvenli girişholiganbetoslobetbonus veren siteler
https://girisf1.com/https://bahistv.xyz/ tipobet betpark giriş egt slot oyunları interbahis sweet bonanza oyna freespin veren siteler retrobet tv flaming hot oyna bahis siteleri

Ballade: Hvem skal tage ansvar?

Brøndby Support havde sendt tre repræsentanter afsted til dagens høring i folketinget om hooliganisme. Høringen var blevet sat i værk på initiativ af Flemming Møller Mortensen (S) efter episoden i parken d. 1. September. Tilstede var repræsentanter fra Kultur og Retsudvalget, heriblandt Peter Skaarup (DF) og Ellen Trane Nørby (V), samt repræsentanter fra FCKFC, formanden for DFF, repræsentanter fra Superliga klubberne, politiet, DBU og spillerforeningen. Der var inviteret en række talere, inddelt i tema blokkene; Hooliganisme og definitionen herpå – præsenteret af Jonas Havelund og Kristian Rasmussen; Det lovgivningsmæssige og politiets håndtering af hooliganisme – præsenteret af repræsentanter fra politiet; g til sidst sportens interessenter – præsenteret af Per Larsen fra DBU og Daniel Rommedahl fra FC København.
 
Hooliganisme – hvad er det
 
Jonas Havelund og Kristian Rasmussen er forskere fra Århus Universitet, som beskæftiger sig med den danske fankultur, udviklingen, definition og de sociale faktorer, for bare at nævne enkelte af de ting, de har viden om. Jonas Havelund startede med at fortælle lidt generelt om hvordan hooliganisme bliver defineret i dag, samt hvor lidt disse definitioner reelt dækker over virkeligheden i fankulturen. Som eksempel nævnte han Europa Rådets definition på hooliganisme, nemlig ”alle overtrædelser i forbindelse med fodbold”, som ligeledes ligger tæt op af definitionen i ”hooligan registeret”. 
 
Dernæst overtog Kristian Rasmussen og snakkede mere specifikt om de danske hooligans, og hvad der definerer dem. En meget grov skitsering, som Kristian Rasmussen også understregede. Kristian Rasmussen fortalte videre om et møde mellem S-100, Vestegnens spottere og repræsentanter fra det uofficielle miljø i Brøndby, hvor omdrejningspunktet var kampen i parken i efteråret, og hvorledes dette møde var mundet ud i konklusionen af hvor få og små ting, der kan få en situation til at eksalere. En så simpel hændelse som at en betjent, som er i gang med at slukke ilden, får et krus i hovedet, og som naturlig reaktion løfter armen – med vandslangen i hånden- for at beskytte sig mod det han får kastet i hovedet. En i realiteten meget naturlig reaktion, det uheldige er at han ved at løfte armen –og dermed vandslangen – rammer nogle fans på tribunen i hovedet, som opfatter det som en provokation, og ja så er balladen i gang. Men som Kristian Rasmussen understregede kunne et kendskab til fankulturen, til grupperne og til personerne i grupperne måske have forhindret de scener vi desværre så i parken. 
 
Der var mange spørgsmål fra politikerne til de fanforskere omkring dialogen effekt, hvilken effekt alkohol har på hooliganisme, hvorvidt de vurderede at hooligan registeret har en effekt, klubbernes egne registres effekt – og forvirring, hvad man kan gøre ved romerlys, hvordan problemerne fordeler sig i forhold til udenfor og indepå stadion – hvor er der flest problemer og mange flere. Det korte svar må være at registeret har en præventiv effekt, Alkohol har ingen eller i hvert fald ringe betydning, at romerlys ikke har hjemme i en debat om voldelige episoder, samt at det primært er ude foran stadion der opstår episoder.
 
Lovgivningen – politiets side af sagen
 
Først på talerstolen var Mogens Kjærgaard Møller fra Københavns politi, og en af ophavsmændende til rapporten om hooliganisme, som i sidste ende førte til ”hooligan registeret”. Han fortalte lidt om baggrunden for rapporten og registeret, som var en stigende tendens til voldelige episoder, han vurderede at registeret har været nyttigt og skabt mere respekt i miljøet. Der er pt. 19 personer med karantæne, og 282 personer som ”blot” var registreret i registeret. Det første tal mente han ville øges på baggrund af de 25 sigtelser i kølvandet på kampen i parken i efteråret. Han mener, at klubberne skal have mulighed for at give karantæne og opfordrer til en mere proaktiv holdning, herunder roste han FCK for deres away kort. Denne ros var i øvrigt gennemgående igennem dagen.
Allan Nyrring fortalte lidt om fodboldhåndbogen, peer review og den indsamlede statistik omkring fodbold. En statistik som viser at antallet af anholdelser i forbindelse med fodbold er nedadgående, men følte dog behov for at fortælle at ca .25% af anholdelserne var i forbindelse med Brøndby-FC København kampe, uden dog at tage stilling til, at dette kunne skyldes det noget højere tilskuertal end til en kamp mellem AC Horsen og FC Nordsjælland.
 
Temaet blev afsluttet med Morten Anker Jensen, som fortalte om ”Event Betjent” forsøget som har kørt i Østjyllands politi i samarbejde med de to fanforskere Joans Havelund og Kristian Rasmussen. Essensen i uddannelsen er dialog fremfor alt, alt fans er fans, og der kan være fjolser i blandt, fremfor den tidligere måske fremherskende fremgang fans er fjolser. Erfaringerne fra Event Betjent uddannelse er mange, og gode. Der har været enkelte svipsere, som måske især FC København fans har mærket på deres krop, men erfaringerne viser at ”blød hat”, gul vest og kommunikation er vejen frem, i stedet for kampudstyr, hjelme og knipler.
 
Også her var politikerne fulde af spørgsmål, primært omkring ressource forbruget, hvorvidt domme har effekt, hvorledes med mindreårige, kvinderne bag ”hooliganen” osv. Der var dog også enkelte, der efterlod et indtryk af, at de aldrig har været til en større sportsbegivenhed. Det skal dog også nævnes at Peter Skaarup viste god statistisk indsigt med sin kommentar til at en årsag til fald i tallet kunne skyldes AGFs fravær fra Superligaen, til morskab for hele forsamlingen.
Der blev snakket om hvorvidt politiet havde hjemmel til at rykke kampe til andre tidspunkter end de fastlagt af klubber og tv-stationer – her nævntes ”kirketid”, hvilket bl.a. er forsøgt i Skotland med succes, dog kombineret med en ændret politi strategi. Her skal det da nævnes, at det nok er de færrest fodboldfans som foretrækker søndag kl. 18 eller mandag kl. 19.00. Det er dog noget rigspolitiets jurister er i gang med at undersøge om de har mulighed for at kræve.
 
Sportens interessenter
 
Blandt foredragsholderne til at repræsentere sportens interessenter var Per Larsen (tidligere Chefpoliti inspektør i Københavns politi) formand for DBU etiske udvalg og Daniel Rommedahl, kommunikationschef i FC København. Den skarpe læser vil så nok tænke – jamen er vi fans ikke en interessent i fodbold, åbenbart ikke.
Per Larsens oplæg var en anelse rodet, krydret med nogle tanker han havde gjort sig under de øvriges oplæg, herunder at man burde forske i hvilke sociale årsager der kan ligge bag, hvad der får personer til at knytte sig til disse miljøer. Han opfordrede klubberne til at tage mere ansvar, og arbejde sammen om en fælles løsning, gerne i stil med FCK away. Derudover er DBUs rolle at skabe rammerne, og herunder uddannelsen af kontrollører.
 
Det sidste indlæg kom fra FC København og omhandlede deres away kort, som er baseret på det man ser i Holland, men selve systemet bag er udviklet af FCK. Han understregede at ordningen ikke sikrede at der ikke længere skete brud på ordensreglementet, men udelukkende havde en præventiv virkning, som måske holdt nogle fra at gå over grænsen, derudover fungerede det mest ved, at det var nemmere at administrere karantæner, eller komme i kontakt med personer, som havde fået et ”gult” kort, som man ellers ikke kunne komme i kontakt med via telefon eller mail.
 
Fra politikerne lød spørgsmålene bl.a. på muligheden for at DBU ville betale for en yderligere forskning i hooligan fænomet og i forhold til politiets ressource forbrug, hvorledes DBU stillede sig i forhold til kampe i ”kirketiden”, samt yderligere spørgsmål til politiets ressource forbrug. Hvor til Per Larsen ikke mente det var en god ide at flytte kampene til ”kirketiden”, da det ville være at give efter for de få, og genere de mange. Der var ingen spørgsmål til Daniel Rommedahl .
Hvem skal tage ansvar?
 
Politikerne var så spørgelystne, at det ikke var muligt for tilhørerne at komme med spørgsmål eller indvendinger i forhold til debatten, og dermed nuancere debatten en smule. Som allerede bemærket betød det bl.a. at os fans ikke havde mulighed for at komme med vores indspark, noget som ellers ville have været gavnligt i forhold til at det var os der var på dagsordenen. Ligeledes var vi ikke repræsenteret bl.a. ”sportens interessenter” og politikerne fik dermed desværre ikke mulighed for at drage nytte af vores viden og indblik i fankulturen.
 
Desværre blev man også efterladt med et indtryk af, at ingen ville tage ansvar. Fra politiet og DBUs side blev der efterlyst mere proaktivitet fra klubberne, samt at de tog et højere med ansvar. Daniel Rommedahl, som stod alene med at repræsentere klubberne, mente at de havde ansvaret på ”matriklen”, mens politiet havde ansvaret uden for, og politikerne ville vel egentligt bare vide, at det de har gjort er godt nok. Som repræsentanter for Brøndby Support, og Brøndby fans, sad vi efterladt med et indtryk af, at ingen tog ansvar, at der blev vasket hænder, og måske peget fingre af de andre, nok ikke direkte, men stadig det indtryk vi sad tilbage med. 
 
Ja men hvem skal så tage et ansvar for en fredeligere og festligere afvikling af kampene. Jamen det skal vi alle sammen i fællesskab. Det skal klubberne, fanklubberne, politiet, DBU, divisionsforeningen, de uofficielle, DFF og den almene fan, og det sker kun gennem dialog, kommunikation, forståelse og indsigt i fanmiljøet. Det er blevet lidt fortærsklet at sige ”vi skal løfte i flok”, men ikke desto mindre kan ingen ”interessent” løfte og løse det alene. Det sker allerede i det skjulte, vi og de uofficielle grupper har dialog med vores egen klub, og med vores egen politikreds, og vores egne kontrolører, og det er en start, vi skal bare længere endnu, og have udbredt dialogen, forståelsen og indsigten forbi vores egen baghave.
 
Skulle nogen have interesse i at (gen)se høringen sendes den i aften kl. 18.00 på Folketingets kanal “Tinget” eller online på ft.dk

Skrevet af

Spred ordet