I løbet af sæsonen har de ca. 4.300 modtagere af Brøndby Supports månedlige nyhedsbreve haft muligheden for at stemme om månedens spiller.
Alle stemmer fra samtlige nyhedsbreve i sæsonen er blevet opgjort og Brøndby Support har kåret sæsonens spiller – kåret af fansene.
Valget som sæsonens spiller 2009/2010 faldt på Mike Jensen skarpt forfulgt af nr. 2 på listen: Michael Krohn Dehli.
Mike Jensen, der i løbet af sæsonen også er blevet kåret til månedens spiller 2 gange, blev før den sidste hjemmekamp i sæsonen hyldet og fik overrakt blomster af Brøndby Supports formand Claus Helgesen.
Alle medlemmer af Brøndby Support opfordres til at registrere sig til at modtage vores nyhedsbrev samt at benytte muligheden for at afgive sin stemme hver måned i den kommende sæson.
Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet via medlemsområdet.