Party-bustur tæt på udsolgt

Brøndby Support har som sædvanlig fået succes med at arrangere en temabustur, og kontoret på Brøndbyvester Boulevard kunne torsdag eftermiddag melde så godt som udsolgt.

120 personer i to busser sendes afsted med tidlig afgang lørdag morgen, således at deltagerne opnår at have over to timer til rådighed i Randers lørdag eftermiddag, hvor Brøndbysupporterne får lejlighed til at holde party på et lokalt diskotek.

I alt 150 medlemmer af Brøndby Support vil feste igennem før kampen, og vi har fået en god aftale med diskoteket derovre, så der er mulighed for medlemmer at støde til, hvis de er skrevet på gæstelisten først. For der er kun plads til 30 yderligere fans,” fortæller turarrangør Jimmi Mysander.
Han glæder sig til at skulle deltage og tilføjer, at disse ture ofte udvikler sig mindeværdigt.

Se selve programmet

Skrevet af

Spred ordet