Udmelding vedr. interne slagsmål på tribunen

I den seneste tid har der været en række tribunemæssige problemer på Sydsiden og blandt andet på udebaneafsnittet i Odense, som ganske enkelt ikke kan findes acceptable på nogen måde. Det drejer sig, som nogen måske allerede har gættet, om de stemningsdræbende kanonslag og de lige så stemningsdræbende interne slagsmål.

Lad os én gang for alle slå fast, at kanonslag ikke hører til på et fodboldstadion. Først og fremmest er det særdeles farligt, og en del episoder med kast af disse, viser hvor galt det kan gå. Derudover gavner det ikke på nogen måde den visuelle eller vokale støtte til Brøndby IF, hvilket må være det, der vejer tungest udover folks personlige sikkerhed.

Det samme gælder ligeledes for de interne slagsmål, der den seneste tid har præget tribunen. Vi er alle sammen Brøndbyfans, og Brøndbyfans står sammen! Interne slagsmål på tribunen tolereres under INGEN omstændigheder.

Så derfor: Drop kanonslagene og de interne slagsmål, og brug i stedet energien på at støtte Brøndby IF vokalt og visuelt! Der opfordres til selvjustits blandt medfans, og det forventes at disse regler bliver overholdt.

/De aktive fangrupper

Brøndby Support, Alpha, Blue Front, Suburban Casuals, Southside United, Suburban Baby Crew, Supras, Slænget

Støt holdet — bliv medlem i dag

Brøndby Support er mere end en fanklub — vi er stemmen bag fanpolitikken, arrangørerne af busturer til hele landet, folkene bag Hytten og dem der holder tifo-kulturen i live på Sydsiden.

Som medlem er du med til at sikre, at vi kan blive ved. Du får adgang til rabatter på busture, prioriteret plads til events og vigtigst af alt — du er en del af fællesskabet der gør Brøndby IF’s tribuner til noget særligt.

Medlemskab starter fra kun 99 kr./år.

Flere nyheder

Mandag d. 17. august kommer Sønderjyske på besøg på Vilfort Park i en kamp, der starter kl. 19.00.
Før hjemmekamp mod Viborg d. 2. august bød Brøndby Support traditionen tro velkommen til nye spillere og trænere.
Søndag den 30. august skal vi en tur til Farum for at støtte Vestegnens drenge på kunstgræsset mod FCN.

Menu