Sønderjyske har besluttet at sænke prisen på voksenståpladser til deres A-kampe til 150 kroner fra den 2. november. Samtidig bakker klubben åbent op om et prisloft på 150 kroner for udebanebilletter.
Det fortjener stor ros!
I foråret boykottede vi boderne i Haderslev i protest mod billetprisen på 170 kroner. Derfor glæder det os særligt, at Sønderjyske nu har valgt at sænke prisen og bakke op om det prisloft, vi kæmper for.
Tak til Sønderjyske for at tage ansvar og være med til at sikre bedre vilkår for udebanefans. Vi håber, at flere klubber følger trop!
Samtidig skal der lyde en stor tak til de mange Brøndbyfans, der i søndags bakkede op om boykotten af boderne i Odense. Opbakningen til kampen for fair billetpriser er vigtig, og vi fortsætter arbejdet for, at 150 kroner bliver den maksimale pris for udebane- og stemningsafsnit i hele dansk fodbold.