Tak til Steen og Jordi

Fredag tikkede nyheden om at Steen Laursen og Jordi Juan Roig begge har valgt at opsige deres stillinger ind på landets nyhedsredaktioner. Navnene siger måske ikke så mange så meget, men Steen og Jordi er kommunikationschef, henholdsvis marketing- og eventchef i Brøndby IF – i hvert fald et kort stykke tid endnu. Det sker for de fleste virksomheder at de mister nøglemedarbejdere, men Steen og Jordi var mere end kommunikation, event og marketing. De var om nogen fansenes folk i Brøndby IF. Og med Steen og Jordi forsvinder også to af de personer i Brøndby IF’s administration der har gjort mest for fankulturen i Brøndby, ikke bare i de senere år, men i hele klubbens historie.

Vi har således aldrig haft et bedre samarbejde med Brøndby IF og vi har ikke tal på, hvor mange gange Steen og Jordi har mødtes med fansene, lyttet til fansene og talt fansenes sag. Selv i mørke stunder hvor det ellers ville være lettest blot at lægge afstand til fansene, har de set nuanceret på problemstillingen og har forsøgt at finde løsninger i stedet for bortforklaringer. Og i lysere stunder er vi blevet støttet på alle leder og kanter, eksempelvis når vi er blevet ramt af tifo-forbud og urimelig kritik i medierne, eller når vi er kommet med et godt oplæg til klubben.
 
Vi er derfor meget, meget kede af, at det er kommet dertil, hvor de har valgt at opsige deres stillinger. Hvem der end kommer til at fylde deres sko, skal ikke bare have store fødder, de skal også have en elegant gang. Brøndby IF, I har noget af en opgave foran jer, når Steen og Jordis afløsere skal findes.

Støt holdet — bliv medlem i dag

Brøndby Support er mere end en fanklub — vi er stemmen bag fanpolitikken, arrangørerne af busturer til hele landet, folkene bag Hytten og dem der holder tifo-kulturen i live på Sydsiden.

Som medlem er du med til at sikre, at vi kan blive ved. Du får adgang til rabatter på busture, prioriteret plads til events og vigtigst af alt — du er en del af fællesskabet der gør Brøndby IF’s tribuner til noget særligt.

Medlemskab starter fra kun 99 kr./år.

Flere nyheder

Mandag d. 17. august kommer Sønderjyske på besøg på Vilfort Park i en kamp, der starter kl. 19.00.
Før hjemmekamp mod Viborg d. 2. august bød Brøndby Support traditionen tro velkommen til nye spillere og trænere.
Søndag den 30. august skal vi en tur til Farum for at støtte Vestegnens drenge på kunstgræsset mod FCN.

Menu