Støt op om vores fælles mål

I søndags fik vi endelig den sejr, som alle os med Brøndbyhjerte har hungret efter. Vi så i kampen mod Sønderjyske en markant ændring i både vilje, fight og tro på egne evner på banen og på tribunen var der tydeligvis en langt større optimisme at spore fra de mange medrejsende end der længe har været.

Skærtorsdag gælder det så Silkeborg, hvor de gode og positive takter fra søndagens kamp skal følges op – både på banen og på tribunen.

Brøndby Support opfordrer alle, der ønsker det bedste for Brøndby IF til at møde op og bidrage til den positive opbakning, så vi kan nå vores fælles mål med at få Brøndby IF op i tabellen.

Medbring din sangstemme – også selvom den stadig skulle være hæs efter i søndags. Brug din stemme aktivt – både på sange, der kan bidrage til vores fælles mål, men også ved vundne hjørnespark og vunde tacklinger, så Silkeborg vil kunne komme til at mærke, at Vilfort Park igen er den fæstning, som vi alle ønsker den skal være. Et sted, hvor modtanderholdet bliver mødt af et Brøndbyhold, der VIRKELIG vil vinde for enhver pris samt af fans på tribunerne, der med Danmarks bedste opbakning bidrager til vores fælles mål.

Medbring meget gerne flag, bannere, halstørklæder og alt andet, der måtte bidrage visuelt til at skabe “helvede i nord”.

Vel mødt!

Brøndby Support

Støt holdet — bliv medlem i dag

Brøndby Support er mere end en fanklub — vi er stemmen bag fanpolitikken, arrangørerne af busturer til hele landet, folkene bag Hytten og dem der holder tifo-kulturen i live på Sydsiden.

Som medlem er du med til at sikre, at vi kan blive ved. Du får adgang til rabatter på busture, prioriteret plads til events og vigtigst af alt — du er en del af fællesskabet der gør Brøndby IF’s tribuner til noget særligt.

Medlemskab starter fra kun 99 kr./år.

Flere nyheder

Det er med stor sorg, at vi i dag har modtaget beskeden om, at Ole Bjur er gået bort i en alder af 57 år.
Trods mandagskamp, så tilbyder Brøndby Support selvfølgelig bustur - og du kan komme med på turen - både med eller uden kampbillet.
Luk arbejdscomputeren og sæt kursen mod Brøndby! Mandag aften venter Silkeborg på Stadion, og inden da åbner vi selvfølgelig dørene i Hytten.

Menu