Overvældende interesse for nyt Brøndby-initiativ

Fan-alliancen ”En Stemme Til Alle” spurgte i maj måned mere end 1.500 Brøndby-tilhængere om deres interesse for, at etablere en ny banebrydende fanfond under Brøndby Support, efter engelsk forbillede. Tanken er, at klubbens mange fans i fællesskab skal købe sig til indflydelse i Brøndby IF. Tiltaget har mødt overvældende opbakning blandt klubbens fans, idet 81,4% af deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen bakker op om forslaget.

Vi er meget begejstrede for den massive opbakning idéen, om at etablere en fanfond under Brøndby Support, har mødt i tilhængerskaren. Otte ud af ti Brøndby-tilhængere har givet udtryk for at de støtter op, og ønsker at bidrage til fanfonden. Det vidner om, at Brøndby IF’s fans er parate til at tage del i klubbens genrejsning, hvis de får indflydelse på klubbens fremtid, udtaler Troels Johnsen, der er talsmand for kampagnen En Stemme Til Alle.

Den store opbakning vidner dels om fortsat loyalitet blandt Brøndby IF’s fans, trods mange års modgang, og dels om at det bestemt ikke er urealistisk at rejse et større millionbeløb blandt klubbens tilhængere – forudsat at de rette betingelser, i form af indflydelse og udsigten til en langsigtet bæredygtig plan der involverer klubbens mange tilhængere, er på plads.

Det særligt interessante ved undersøgelsen er, at det er de mest loyale og engagerede Brøndby-tilhængere, der har givet deres besyv med. Det betyder, at undersøgelsens hensigtserklæringer med stor sandsynlighed vil kunne realiseres til et betydeligt millionbeløb, fortsætter Johnsen.

Samtidig viser de kvalitative aspekter af undersøgelsen, samt ikke mindst den debat som er opstået i kølvandet på undersøgelsen, vigtigheden af, at en fanfond ikke blot skal underskrive en blankocheck som giver den nuværende ledelse frie tøjler til at fortsætte den sportslige og økonomiske slingrekurs.

Tiderne hvor Brøndby-fans ukritisk smider penge i klubkassen er endegyldigt forbi. Brøndbys fans vil have noget for pengene – både på og udenfor banen. Vi vil have mulighed for at søge indflydelse på hvordan klubben styres og ikke mindst udvikles i fremtiden uddyber Troels Johnsen

Som følge af den store opbakning til projektet, sættes arbejdet med at få stablet en fanfond på benene nu i gang. Dette banebrydende tiltag sikrer Brøndby IF en helt enestående mulighed for at samle alle kræfter omkring klubben og påbegynde rejsen tilbage mod toppen af dansk fodbold. Det hele kickstartes på en ekstraordinær generalforsamling i Brøndby Support i slutningen af juni, hvor det forventes at forslaget vil blive vedtaget.

Vi ser en fanfond som en enestående mulighed for at revitalisere Brøndby Support. Visionen er, at gøre Brøndby Support til ’mere end en fanklub’, og herved forhåbentlig kunne samle hele tilhængerfællesskabet omkring klubben under Brøndby Supports vinger, udtaler Næstformand i Brøndby Support, Sarah Agerklint, og fortsætter:

Derfor arbejder vi, sammen med partnerne i En Stemme Til Alle, på højtryk for at få de praktiske ting på plads, så vi hurtigst muligt kan komme i gang med at rejse kapital til genrejsningen af vores elskede klub.

Fakta om undersøgelsen:

Se hvordan svarene på alle spørgsmålene fordelte sig her:
http://enstemmetilalle.dk/downloads/esta_survey2012.pdf

Se videoen med præsentation af forslaget om en fanfond under Brøndby Support her:
http://youtu.be/L4UQVMUb8XY

For mere information kontakt:

Brøndby Support
Næstformand Sarah Agerklint; Mobil: 27 12 40 10;
e-mail: presse@bif-support.dk

En Stemme Til Alle
Talsmand Troels Johnsen; Mobil: 28 14 76 33;
e-mail: troels@detnyebrondby.dk

Støt holdet — bliv medlem i dag

Brøndby Support er mere end en fanklub — vi er stemmen bag fanpolitikken, arrangørerne af busturer til hele landet, folkene bag Hytten og dem der holder tifo-kulturen i live på Sydsiden.

Som medlem er du med til at sikre, at vi kan blive ved. Du får adgang til rabatter på busture, prioriteret plads til events og vigtigst af alt — du er en del af fællesskabet der gør Brøndby IF’s tribuner til noget særligt.

Medlemskab starter fra kun 99 kr./år.

Flere nyheder

Søndag den 30. august skal vi en tur til Farum for at støtte Vestegnens drenge på kunstgræsset mod FCN.
Søndag d. 2. august er der første hjemmebanekamp i slutsæsonen af 2026, hvor Brøndby IF skal spille mod Viborg FF i 2. spillerunde i Superligaen.…
Søndag den 9. august går turen til Horsens, hvor Brøndby IF skal spille den 3. spillerunde i Superligaen mod AC Horsens, med kampstart kl. 18:00. Du kan…

Menu