Ny fanbod på Sydsiden

Samarbejdet mellem fans og klub styrkes yderligere med et tæt samarbejde på merchandise-området.

Dette betyder at der i sommerpausen er gjort plads til en ny fanbod under Sydsiden, hvor Brøndby Support og Alpha Brøndby kan sælge deres respektive merchandise til Brøndby-fans til alle hjemmekampe fremover.

Boden er at finde i bodarealet ved tårn 27 under tribunen og vil fremover have åbent fra 1½ time før kampstart og indtil 5 minutter før kampstart.

Udover åbningen af en fanbod, vil der henover efteråret blive udviklet en fanproduceret linje i Brøndby Shoppen, som vil blive solgt i fællesskab mellem Brøndby IF, Alpha og Brøndby Support. En del af overskuddet fra dette salg vil tilgå den føromtalte tribunepulje, som samler penge til at forbedre rammerne på tribunen.

Vi glæder os til at byde jer velkommen i den nye fanbod!

/Alpha og Brøndby Support

Støt holdet — bliv medlem i dag

Brøndby Support er mere end en fanklub — vi er stemmen bag fanpolitikken, arrangørerne af busturer til hele landet, folkene bag Hytten og dem der holder tifo-kulturen i live på Sydsiden.

Som medlem er du med til at sikre, at vi kan blive ved. Du får adgang til rabatter på busture, prioriteret plads til events og vigtigst af alt — du er en del af fællesskabet der gør Brøndby IF’s tribuner til noget særligt.

Medlemskab starter fra kun 99 kr./år.

Flere nyheder

Brøndby Support roser Sønderjyske for at sænke billetpriserne til 150 kroner og bakke op om et prisloft for udebanefans. Efter forårets boykot i Haderslev er det et vigtigt skridt i kampen for fair billetpriser i dansk fodbold.
Kampen for fair billetpriser fortsætter. 180 kroner for en plads i udebaneafsnittet er et skridt i den forkerte retning, og derfor opfordrer Brøndby Support og Alpha alle medrejsende Brøndbyfans til at boykotte boderne i Odense på søndag.
Søndag kl. 16.00 kommer Lyngby FC på besøg på Vilfort Park, og inden da åbner vi selvfølgelig dørene i Hytten.

Menu