Kom billigt til Landskamp med Brøndby Support

Tirsdag d. 11. juni spiller det danske landshold endnu en vigtig kamp i jagten på en plads til VM i 2014 i Brasillien, når Armenien skal have prygl.

Som medlem af Brøndby Support har du mulighed for at komme ind og se kampen til en yderst favorabel pris.

Som led i samarbejdet med DFF tilbydes alle medlemmer af Brøndby Support mulighed for at købe billet til Stemningstribunen i Parken til kampen mod Armenien – en kamp som skal vindes, hvis det danske landshold fortsat skal have en chance for at komme til VM.

Kamptidspunkt:
Danmark-Armenien
Parken
Tirsdag d. 11. Juni kl. 20.15 


Priser:

Voksne: 260,- kr/stk. (kat.2 – normalpris 360,-)

Unge u. 16 år på kampdagen samt pensionister: 180,- kr./stk. 

(Børne-/pensionistbilletter kan ikke ombyttes. Bordet fanger, når først de er bestilt. Så er der sygdom el. lign., så kan man ikke bare dukke op med en voksen, og betale en merpris – ligesom man i øvrigt efter deadline ikke kan annullere bestillinger eller få pengene refunderet ved frafald).

Da billetterne KUN sælges til medlemmer, foregår salget via medlemsområdet, hvor man kun kan købe til sig selv. 

Deadline for bindende bestilling: Fredag d. 17. maj kl. 21.00.

DFF forventer, at deltagerne er AKTIVE. Stemningstribunen er for DFF-medlemmer som vil være med til at skabe en fænomenal kulisse til Danmarks landsholdskampe – synligt og ikke mindst vokalt. 

Kravene til de der deltager er de samme som altid. Man skal være medlem af fanklubben, og man skal være indforstået med at deltage i stemningsarbejdet. Da det er landsholdet, vi er der for at bakke op, så skal man også huske at lægge sine klubsymboler/trøjer derhjemme. 

DFF stiller ikke krav til alder for deltagelse, men gør opmærksom på at det er en stemningstribune, man skal være indforstået med at langt de fleste står op og er aktive deltagere, der ønsker at skabe stemning. Vi udviser derfor ikke særlige hensyn til børnefamilier – dertil findes der en børnetribune samt ordinært salg til kampen. 

Billetter kan købes på medlemsområdet 

Støt holdet — bliv medlem i dag

Brøndby Support er mere end en fanklub — vi er stemmen bag fanpolitikken, arrangørerne af busturer til hele landet, folkene bag Hytten og dem der holder tifo-kulturen i live på Sydsiden.

Som medlem er du med til at sikre, at vi kan blive ved. Du får adgang til rabatter på busture, prioriteret plads til events og vigtigst af alt — du er en del af fællesskabet der gør Brøndby IF’s tribuner til noget særligt.

Medlemskab starter fra kun 99 kr./år.

Flere nyheder

Mandag d. 17. august kommer Sønderjyske på besøg på Vilfort Park i en kamp, der starter kl. 19.00.
Før hjemmekamp mod Viborg d. 2. august bød Brøndby Support traditionen tro velkommen til nye spillere og trænere.
Søndag den 30. august skal vi en tur til Farum for at støtte Vestegnens drenge på kunstgræsset mod FCN.

Menu