Kom og støt kvindeholdet på søndag!

På søndag d. 11. august kl. 14.00 spiller kvindeholdet den første hjemmekamp i 3F – ligaen. kampen spilles på Brøndby Stadion bane 2.

Og da drengene jo spiller i Viborg allerede fredag, så har du jo chancen for at komme ud og støtte kvindeholdet i hjemmebane-præmieren.

Kampen er mod sidste års nummer 4 fra Skovbakken, og der håbes på, at det bliver starten på endnu en forrygende sæson, hvor holdet vandt både mesterskabet og pokalen.

Det koster 25 kr. for voksne at komme ind og børn kommer gratis ind.

Medlemmer af Brøndby Support har gratis adgang til denne kamp ved fremvisning af gyldigt medlemskort. 

Kendte EM-bronzevindere
Du kender måske allerede nogle af spillerene fra fjernsynet, hvor du kunne se dem slå storfavoritterne fra Frankrig ud af EM, og efterfølgende vinde en flot bronzemedalje til Danmark sammen med de øvrige landsholdspiger.

Hils personligt på spillerne
Efter kampen vil spillerne dele autografer ud, og du får mulighed for at blive fotograferet med nogle af spillerne – det foregår oppe i cafeteriet.
I pausen trækkes der lod om 3 trøjer signeret af Danmarks bedste fodboldkvinder.

Vi ses på søndag!

Støt holdet — bliv medlem i dag

Brøndby Support er mere end en fanklub — vi er stemmen bag fanpolitikken, arrangørerne af busturer til hele landet, folkene bag Hytten og dem der holder tifo-kulturen i live på Sydsiden.

Som medlem er du med til at sikre, at vi kan blive ved. Du får adgang til rabatter på busture, prioriteret plads til events og vigtigst af alt — du er en del af fællesskabet der gør Brøndby IF’s tribuner til noget særligt.

Medlemskab starter fra kun 99 kr./år.

Flere nyheder

Brøndby Support roser Sønderjyske for at sænke billetpriserne til 150 kroner og bakke op om et prisloft for udebanefans. Efter forårets boykot i Haderslev er det et vigtigt skridt i kampen for fair billetpriser i dansk fodbold.
Kampen for fair billetpriser fortsætter. 180 kroner for en plads i udebaneafsnittet er et skridt i den forkerte retning, og derfor opfordrer Brøndby Support og Alpha alle medrejsende Brøndbyfans til at boykotte boderne i Odense på søndag.
Søndag kl. 16.00 kommer Lyngby FC på besøg på Vilfort Park, og inden da åbner vi selvfølgelig dørene i Hytten.

Menu