Grotesk logik: Creperuller er farlige ifølge AaB

Endnu engang modarbejder en Superliga-klub den positive fankultur på stadion. Nu udgør creperuller tilsyneladende en sikkerhedsrisiko i Aalborg.

Når Brøndby gæster Aalborg Stadion, er der altid garanti for fantastisk stemning i begge fanafsnit. Og som oftest bliver holdene mødt af kreative tifoer, der i årevis har fyldt stadion i Aalborg til opgørene mellem AaB og Brøndby IF.

Desværre lader det ikke til, at man i Aalborg ønsker at bidrage til denne smukke kulisse på søndag. I hvert fald har AaB’s sikkerhedsafdeling afvist en tifo, hvori der indgår brug af creperuller. Det sker fem dage før kampen – på trods af at Brøndby Tifo har ansøgt om AaB’s accept i god tid, og endda rykket for svar adskillige gange.

Årsagen? Ifølge AaB’s sikkerhedsafdeling har man ”dårlige erfaringer med creperuller”. Et materiale, der i årtier har været fast inventar på samtlige fodboldstadioner i Danmark, og som tilmed sælges af adskillige klubber i hele landet.

Det er desværre langt fra et enestående tilfælde, at de arbejdsomme tifo-folk fra Brøndby bliver mødt af afvisninger i nærmest sidste øjeblik – og med aldeles tvivlsomme begrundelser.

Så sent som i Aarhus i foråret 2014 skete noget lignende – her var det en almindelig mosaik-tifo af papir, der blev afvist med, at ”mosaik-plader er tidligere blevet brugt som kasteskyts”.

Vi er i Brøndby Support oprigtigt bekymrede over denne udvikling, hvor tifoer, som består af ganske almindelige effekter pludseligt bliver betegnet som farlige. Det er ødelæggende for den positive fankultur, som vi alle arbejder på at fremme.

Støt holdet — bliv medlem i dag

Brøndby Support er mere end en fanklub — vi er stemmen bag fanpolitikken, arrangørerne af busturer til hele landet, folkene bag Hytten og dem der holder tifo-kulturen i live på Sydsiden.

Som medlem er du med til at sikre, at vi kan blive ved. Du får adgang til rabatter på busture, prioriteret plads til events og vigtigst af alt — du er en del af fællesskabet der gør Brøndby IF’s tribuner til noget særligt.

Medlemskab starter fra kun 99 kr./år.

Flere nyheder

Søndag den 30. august skal vi en tur til Farum for at støtte Vestegnens drenge på kunstgræsset mod FCN.
Søndag d. 2. august er der første hjemmebanekamp i slutsæsonen af 2026, hvor Brøndby IF skal spille mod Viborg FF i 2. spillerunde i Superligaen.…
Søndag den 9. august går turen til Horsens, hvor Brøndby IF skal spille den 3. spillerunde i Superligaen mod AC Horsens, med kampstart kl. 18:00. Du kan…

Menu