Forbud mod flag og bannere i Herning

FC Midtjylland har forbudt fans af Brøndby IF at medbringe blandt andet flag og bannere til søndagens topkamp i Superligaen. Man er fra FCMs side af den overbevisning at nogle få brodne kar bruger flag og bannere til indsmugling af pyroteknik, og ligeledes mener man at flag og bannere benyttes til at skjule sig bag når genstandende fyres af.

FCM beklager at de føler sig nødsaget til at tage dette skridt for at sikre en rolig afvikling af kampen og tilføjer at Brøndby Tifo, der har rettet henvendelse til FCM i første omgang for at informere om hvad man ønskede at medbringe til kampen, selvfølgelig er velkomne til at medbringe deres materialer igen til det næste opgør i Herning såfremt søndagens kamp afvikles i god ro og orden.

Vi finder det beklageligt at FCM har taget dette skridt, da vi mener at forbuddet straffer de mange Brøndbyfans der har en positiv og festlig tilgang til livet på tribunerne, for at få ram på nogle få brodne kar. Vi er alle klar over at disse brodne kar eksisterer og vi ville alle gerne være foruden, men vi kommer ikke problemerne til livs ved at svinge pisken over ryggen på uskyldige, der for manges vedkommende tillige er identiske med de, der ofte bruger dage og uger på at skabe festlige og fredelige rammer omkring kampene i Superligaen.

Når dette er sagt, skal vi ikke undlade at appellere til vores medfans om at overveje brugen af pyroteknik en ekstra gang. En fodboldkamp bliver ikke mere festlig af at der fyres eksempelvis kanonslag eller raketter af, det gavner ingenlunde opbakningen til Brøndby IF. Det skaber tværtimod splittelse i fanskaren og opstiller unødige forhindringer for Brøndby Tifos fantastiske arbejde.

Det vil ikke være tilladt at medbringe følgende genstande til kampen på søndag:

?    Flag
?    Topindsflag
?    Bannere
?    Kameraer

Det er så vidt vi ved fortsat tilladt at medbringe huer og halstørklæder til værn mod kulden – men vi udsteder ingen garantier. En ting vi kan garantere at det er tilladt at medbringe er til gengæld sangstemmer, dem kan de ikke tage fra os, og vi opfordrer alle til at give vokalen et ekstra hak opad, nu vi må undvære den visuelle opbakning.

Støt holdet — bliv medlem i dag

Brøndby Support er mere end en fanklub — vi er stemmen bag fanpolitikken, arrangørerne af busturer til hele landet, folkene bag Hytten og dem der holder tifo-kulturen i live på Sydsiden.

Som medlem er du med til at sikre, at vi kan blive ved. Du får adgang til rabatter på busture, prioriteret plads til events og vigtigst af alt — du er en del af fællesskabet der gør Brøndby IF’s tribuner til noget særligt.

Medlemskab starter fra kun 99 kr./år.

Flere nyheder

Mandag d. 17. august kommer Sønderjyske på besøg på Vilfort Park i en kamp, der starter kl. 19.00.
Før hjemmekamp mod Viborg d. 2. august bød Brøndby Support traditionen tro velkommen til nye spillere og trænere.
Søndag den 30. august skal vi en tur til Farum for at støtte Vestegnens drenge på kunstgræsset mod FCN.

Menu