Flot og farverig opbakning i Herning

Til gårsdagens kamp havde FC Midtjyllands sikkerhedchef ophævet forbuddet på flag og bannere – bl.a. efter en god dialog med både Brøndby IF og Brøndby Support. Det beviser endnu engang, at med en god og positiv dialog kommer man længst.

Flag og bannere luftet
Det betød, at vi Brøndbyfans igen kunne få mulighed for at lufte vores mange flag og bannere og med spillernes utroligt gode indstilling og spil blev der virkelig noget at flage for! Brøndby Support er glade for at der blev leveret en rigtig flot og farverig opbakning til Henrik Jensens udvalgte og for at der denne gang ikke var nogle enkeltpersoner, der skulle ødelægge det for de mange.

Målet er Europa
Der er denne sæson blevet sat ekstra fokus på fairplaypoint, da dette måske kan ende med at blive vores vej til Europæisk fodbold. Brøndby Support er af den overbevisning, at selvom vi selvfølgelig meget hellere vil kvalificere os direkte ved at snuppe 3. pladsen, så tager vi rigtigt gerne imod en plads i Europa på fairplaypladsen. Ganske ligesom vi også tager imod de fejldømte straffespark, forkerte offsidekendelser m.v. der måtte komme i løbet af en sæson (og må leve med dem, der går den anden vej). 

Vi opfordrer alle til generelt at udvise fairplay, men specielt i de sidste kampe, hvor der står ekstra meget på spil for vores klub. Denne opfordring gælder alle, der måtte have en mulighed for at påvirke vores fairplaypoint – altså både fans, spillere og træner/ledere.  

Støt holdet — bliv medlem i dag

Brøndby Support er mere end en fanklub — vi er stemmen bag fanpolitikken, arrangørerne af busturer til hele landet, folkene bag Hytten og dem der holder tifo-kulturen i live på Sydsiden.

Som medlem er du med til at sikre, at vi kan blive ved. Du får adgang til rabatter på busture, prioriteret plads til events og vigtigst af alt — du er en del af fællesskabet der gør Brøndby IF’s tribuner til noget særligt.

Medlemskab starter fra kun 99 kr./år.

Flere nyheder

Mandag d. 17. august kommer Sønderjyske på besøg på Vilfort Park i en kamp, der starter kl. 19.00.
Før hjemmekamp mod Viborg d. 2. august bød Brøndby Support traditionen tro velkommen til nye spillere og trænere.
Søndag den 30. august skal vi en tur til Farum for at støtte Vestegnens drenge på kunstgræsset mod FCN.

Menu