FCK blæser på sikkerheden

De mange tusinde Brøndbyfans der havde håbet at sikre sig billet til Brøndby-afsnittet i Parken den 17. maj kommer til at kæmpe om pladserne, da FCK med ombygningen af Parken som begrundelse har valgt blot at allokere 1.500 billetter til Brøndby IF?s fans mod de normale 3.500. Et tal der i sig selv er meget lavt, og et tal der med den mulige afgørelse på Superligaen i mente må betegnes som latterligt lavt og i strid med DBU?s cirkulære om sikkerhed og orden på stadions.

Med blot 1.500 billetter i Brøndby-afsnittet vil mange tusinde Brøndbyfans i stedet være tvunget ud på de øvrige tribuner, hvor de vil blive blandet med hjemmeholdets tilskuere, i klar modstrid med ovenstående cirkulære. Vi skal derfor opfordre FCK til at allokere minimum det dobbelte antal pladser til Danmarks mest rejsende fans.

Fra Brøndby Supports side skal opfordringen ellers lyde til alle om at sikre sig billet til Parken i god tid, og er Brøndby-afsnittet udsolgt, så køb billet til et af de øvrige afsnit. Gæste-afsnittet er lokaliseret på Øvre A, indgang A11. Prioriter derfor afsnit i nærheden af dette afsnit først, dernæst et hvilket som helst andet afsnit – nedre C og B4/B2 undtaget. Opbakningen til Brøndby IF skal ikke begrænses af et hjemmehold i for små sko.

Parkens tribuneoversigt

Støt holdet — bliv medlem i dag

Brøndby Support er mere end en fanklub — vi er stemmen bag fanpolitikken, arrangørerne af busturer til hele landet, folkene bag Hytten og dem der holder tifo-kulturen i live på Sydsiden.

Som medlem er du med til at sikre, at vi kan blive ved. Du får adgang til rabatter på busture, prioriteret plads til events og vigtigst af alt — du er en del af fællesskabet der gør Brøndby IF’s tribuner til noget særligt.

Medlemskab starter fra kun 99 kr./år.

Flere nyheder

Det er med stor sorg, at vi i dag har modtaget beskeden om, at Ole Bjur er gået bort i en alder af 57 år.
Trods mandagskamp, så tilbyder Brøndby Support selvfølgelig bustur - og du kan komme med på turen - både med eller uden kampbillet.
Luk arbejdscomputeren og sæt kursen mod Brøndby! Mandag aften venter Silkeborg på Stadion, og inden da åbner vi selvfølgelig dørene i Hytten.

Menu