Fællesskabet forpligter: Sammen løser vi problemerne

De scener, der udspillede sig efter onsdagens pokalkamp i Parken, er uacceptable. Længere er den ikke.

Som Brøndby IF allerede har påpeget, er den type adfærd på ingen måde forenelig med klubbens værdier. I Brøndby Support ønsker vi dog ikke at deltage i en offentlig omgang mudderkast.

“Vi løser ikke problemer ved at stå og pege fingre ad hinanden som små pattebørn. Der skal handles, men der skal også handles rigtigt,” siger Sarah Agerklint, næstformand i Brøndby Support.

Brøndby Support appellerer derfor til at inddrage alle parter i arbejdet for den gode fodboldoplevelse. Det er ikke bare i fansenes egen interesse, men også til gavn for dansk fodbold generelt. Af samme årsag hilser fanklubben de kommende dialogmøder velkomne. Kun ved at samarbejde sejrer vi over ballademagerne.

“Der findes ikke et quick fix, når det gælder om at bekæmpe de heldigvis få problemer, vi oplever til fodboldkampe i Danmark. Der kan dog næppe herske tvivl om, at langsigtede løsninger er at foretrække frem for de hurtige hovsa-løsninger,” siger Sarah Agerklint.

Støt holdet — bliv medlem i dag

Brøndby Support er mere end en fanklub — vi er stemmen bag fanpolitikken, arrangørerne af busturer til hele landet, folkene bag Hytten og dem der holder tifo-kulturen i live på Sydsiden.

Som medlem er du med til at sikre, at vi kan blive ved. Du får adgang til rabatter på busture, prioriteret plads til events og vigtigst af alt — du er en del af fællesskabet der gør Brøndby IF’s tribuner til noget særligt.

Medlemskab starter fra kun 99 kr./år.

Flere nyheder

Brøndby Support roser Sønderjyske for at sænke billetpriserne til 150 kroner og bakke op om et prisloft for udebanefans. Efter forårets boykot i Haderslev er det et vigtigt skridt i kampen for fair billetpriser i dansk fodbold.
Kampen for fair billetpriser fortsætter. 180 kroner for en plads i udebaneafsnittet er et skridt i den forkerte retning, og derfor opfordrer Brøndby Support og Alpha alle medrejsende Brøndbyfans til at boykotte boderne i Odense på søndag.
Søndag kl. 16.00 kommer Lyngby FC på besøg på Vilfort Park, og inden da åbner vi selvfølgelig dørene i Hytten.

Menu