Dyst mod dine medfans – og støt et godt formål

Brøndby Support og 1001bet.com præsenterer CARE CUP – et spil om at forudsige sportsresultater, hvor overskuddet går til CAREs arbejde for at hjælpe fattige kvinder i Niger med at få bedre adgang til rent drikkevand.

Kort fortalt går spillet ud på at hver spiller forudsiger resultatet af 1-15 kampe og alle spillere bliver så parret en-mod-en hvor vinderne går videre og taberne ryger ud. Sådan fortsætter spillet med en ny runde hver dag indtil vinderne er fundet. For hver runde går den spiller som har korrekt forudsagt alle sine kampe videre, hvis begge spillere har korrekt forudsagt alle sine kampe går spilleren med det højeste samlede odds videre.

1001bet.com og Brøndby Support lancerer 5 turneringer i CARE CUP. Den første starter på søndag i forbindelse med Brøndbys kamp mod SønderjyskE og ved hver af de følgende 4 Brøndby kampe vil en ny turnering begynde. Første præmien i hver turnering vil være en original spillertrøje som en af Brøndbys spillere bar i sidste sæson. Derudover vil den nye Brøndby trøje med autograf fra din favoritspiller, udebaneture med Brøndby Support og kampbilletter til en valgfri kamp på Brøndby Stadion være med i præmiepuljen.
I turneringen der starter på søndag dyster vi om følgende præmier:

– Fodboldfans elsker at konkurrere og mange oddser i forvejen, så det her er en sjov mulighed for at dyste mod sine medfans i et spil som vi tror at alle fodboldfans vil finde spændende. Fortæller Claus Helgesen, formand i Brøndby Support.

Hvert spil koster 20 kr. og alle pengene går direkte til CAREs arbejde for at skaffe rent drikkevand i et af verdens mindst udviklede lande.

– Da vi blev præsenteret for spillet fandt vi det først og fremmest underholdende og vi tror at de mange Brøndbyfans vil få en masse sjov ud af at dyste mod hinanden. At vi så samtidig kan være med til at støtte et godt formål er en ekstra bonus som gav os lysten til at prøve spillet af med de her 5 turneringer. Fortsætter Claus Helgesen.

www.1001bet.com kan du læse meget mere om spillet og tilmelde dig som spiller.
Du kan læse mere om CAREs arbejde her. 

Støt holdet — bliv medlem i dag

Brøndby Support er mere end en fanklub — vi er stemmen bag fanpolitikken, arrangørerne af busturer til hele landet, folkene bag Hytten og dem der holder tifo-kulturen i live på Sydsiden.

Som medlem er du med til at sikre, at vi kan blive ved. Du får adgang til rabatter på busture, prioriteret plads til events og vigtigst af alt — du er en del af fællesskabet der gør Brøndby IF’s tribuner til noget særligt.

Medlemskab starter fra kun 99 kr./år.

Flere nyheder

Søndag den 30. august skal vi en tur til Farum for at støtte Vestegnens drenge på kunstgræsset mod FCN.
Søndag d. 2. august er der første hjemmebanekamp i slutsæsonen af 2026, hvor Brøndby IF skal spille mod Viborg FF i 2. spillerunde i Superligaen.…
Søndag den 9. august går turen til Horsens, hvor Brøndby IF skal spille den 3. spillerunde i Superligaen mod AC Horsens, med kampstart kl. 18:00. Du kan…

Menu