DJ, lodtrækning & dagens ret i Hytten til Rangers-kampen!

Det er en stor kamp for Brøndby IF, når Rangers FC kommer forbi til et forhåbentligt udsolgt stadion. Vilfort Park skal vise sig fra sin bedste side denne aften, så vi håber, at du er klar til at give den fuld gas for Brøndby IF – uanset hvilken tribune du måtte befinde dig på!

Hytten åbner denne dag kl. 15:00, og i den første time kan der købes fadøl og Somersby til blot 20 kr. og sodavand for blot 10 kr. (30 kr. og 15 kr. for ikke-medlemmer).

Vi har fået en god ven af huset, DJ Rasmus William til at komme og spille på scenen før og efter kampen. Rasmus vil sørge for gode tider med et mix af varm atmosfære, 00’er nostalgi, hiphop og elektroniske beats. Ta’ godt imod Rasmus!

Vi vil før kampen trække lod på alle klippekort, der bliver indleveret på netop denne dag, og vi håber, at præmiebordet vil blive ret markant og værd at krydse fingre for, at det lige netop er DIG, der vinder en af præmierne.

Det vil blive trukket lod kl. 17.00.

Der vil denne dag være følgende 2 barer, hvor du vil kunne købe fadøl, Somersby og sodavand:

Inde-baren (sidste udskænkning kl. 17.45)

Grillen (sidste udskænkning kl. 17.45 – mad kl. 17:30)

Før kampen kan du i Grillen desuden købe dagens ret (asiatisk okseret med ris) for 65 kr / 4 klip på et klippekort. Du kunne også kunne købe toast eller pommes frites denne dag.

Husk, at dem der betjener dig i barerne og i Grillen alle er frivillige medfans, der gør alt hvad de kan for at give dig en god oplevelse i Hytten. Det er også årsagen til, at du ikke kan komme ind i Hytten 30 min før kampstart og handle – vi skal også på stadion og støtte drengene som alle andre.

Vi kan altid bruge flere frivillige, så skulle du have lyst til at blive frivillig – enten i Hytten, på busturene, i merch-udvalget eller andet, så skriv en mail til os på frivillig@bif-support.dk eller kom forbi Hytten til en snak (når der ikke er allermest travlt).

Vi tilbyder selvfølgelig, at du kan blive klædt på i de rigtige farver. Du kan således købe  diverse Brøndby Support merchandise i Hytten før og efter kampen.

Du kan bl.a. købe vores nye “Brøndby I Europa” linje med Hoodie (350,- kr.), T-shirt (150,- kr) og mulepose (50 kr).

Der er pt. 20% på hele linjen ved køb af min. 2 produkter.

Du kan se meget mere om Brøndby Supports merchandise HER.

Hytten er stedet hvor Brøndbyfans mødes. Her kan der hygges og lades op og ned sammen med andre Brøndbyfans. Priserne er yderst fornuftige, og i barerne og i Grillen bliver du mødt af frivillige og engagerede medfans, som vil gøre deres til, at dit besøg i Hytten bliver helt i top.

Både medlemmer og ikke-medlemmer er velkomne i Hytten før og efter kampen.

I Hytten kan du købe Carlsberg, Tuborg Classic, Carlsberg 1883, Guld Tuborg samt Nordic. Vi har Somersby Apple og Blackberry samt diverse sodavand og kildevand. Du kan læse mere om Hytten og diverse priser HER.

Vi glæder os til at se dig i Hytten!

DJ på scenen før og efter kampen!

Lodtrækning om fede præmier

Hytten er åbent før og efter kampen!

Frivillige Brøndbyfans i barerne

Salg af Brøndby Support merchandise

Hytten – hvor Brøndbyfans mødes

Udvalget i Hytten

Støt holdet — bliv medlem i dag

Brøndby Support er mere end en fanklub — vi er stemmen bag fanpolitikken, arrangørerne af busturer til hele landet, folkene bag Hytten og dem der holder tifo-kulturen i live på Sydsiden.

Som medlem er du med til at sikre, at vi kan blive ved. Du får adgang til rabatter på busture, prioriteret plads til events og vigtigst af alt — du er en del af fællesskabet der gør Brøndby IF’s tribuner til noget særligt.

Medlemskab starter fra kun 99 kr./år.

Flere nyheder

Mandag d. 17. august kommer Sønderjyske på besøg på Vilfort Park i en kamp, der starter kl. 19.00.
Før hjemmekamp mod Viborg d. 2. august bød Brøndby Support traditionen tro velkommen til nye spillere og trænere.
Søndag den 30. august skal vi en tur til Farum for at støtte Vestegnens drenge på kunstgræsset mod FCN.

Menu