DERBYDAG i Hytten med Brunch

Flyene når dårligt at ramme landingsbanen på dansk grund, førend vi skal afsted til endnu en vigtig kamp på Vilfort Park. Søndag er det derbydag, når drengene tager imod fck allerede kl. 14:00. Der bliver fyldt på stadion og knald på lægterne.

Hytten åbner denne allerede kl. 10:00, og i den første time kan der købes fadøl og Somersby til blot 20 kr. og sodavand for blot 10 kr. (30 kr. og 15 kr. for ikke-medlemmer).

Når kampen starter så tidligt, så har vi selvfølgelig sørget for at du får en god start på kampdagen. Derfor tilbyder vi denne dag en Brunchplatte før kampen, som du kan forudbestille allerede nu.
For 60,- kr. får du en tallerken med røræg, bacon, brunchpølse, amerikanske pandekager m/ sirup og et rundstykke m/ smør, ost, rullepølse og hamburgryg. Dertil selvfølgelig kaffe,te og juice.

Der vil søndag være følgende 3 barer, hvor du vil kunne købe fadøl, Somersby og sodavand:

Inde-baren (sidste udskænkning kl. 13.00)

Ude-baren (sidste udskænkning kl. 12:45)

Grillen (sidste udskænkning kl. 12.45 – mad kl. 12:30)

Før kampen kan du købe vores Brunchplatte. Bemærk der er begrænset antal, så bestil gerne på forhånd. Hvis der ikke er udsolgt, sælges disse på dagen. Før kampen tilbyder vi kun brunchplatten). Du kan købe den allerede nu: Køb Brunchplatte til 60,- kr

Efter kampen vil du kunne købe den populære Hytte-burger, flæskestegs-sandwich, toast, pommes frites samt cheeseburger og det nye hit fra sidste kamp: Bearnaise-burgeren vil også være på menuen.

Husk, at dem der betjener dig i barerne og i Grillen alle er frivillige medfans, der gør alt hvad de kan for at give dig en god oplevelse i Hytten. Det er også årsagen til, at du ikke kan komme ind i Hytten 30 min før kampstart og handle – vi skal også på stadion og støtte drengene som alle andre.

Vi kan altid bruge flere frivillige, så skulle du have lyst til at blive frivillig – enten i Hytten, på busturene, i merch-udvalget eller andet, så skriv en mail til os på frivillig@bif-support.dk eller kom forbi Hytten til en snak (når der ikke er allermest travlt).

Vi tilbyder selvfølgelig, at du kan blive klædt på i de rigtige farver. Du kan således købe  diverse Brøndby Support merchandise i Hytten før kampen.

Du kan bl.a. købe vores nye “Brøndby I Europa” linje med Hoodie (350,- kr.), T-shirt (150,- kr) og mulepose (50 kr).

Du kan se meget mere om Brøndby Supports merchandise HER.

Hytten er stedet hvor Brøndbyfans mødes. Her kan der hygges og lades op og ned sammen med andre Brøndbyfans. Priserne er yderst fornuftige, og i barerne og i Grillen bliver du mødt af frivillige og engagerede medfans, som vil gøre deres til, at dit besøg i Hytten bliver helt i top.

Både medlemmer og ikke-medlemmer er velkomne i Hytten før og efter kampen.

I Hytten kan du købe Carlsberg, Tuborg Classic, Carlsberg 1883, Guld Tuborg samt Nordic. Vi har Somersby Apple og Blackberry samt diverse sodavand og kildevand. Du kan læse mere om Hytten og diverse priser HER.

Vi glæder os til at se dig i Hytten!

Hytten er åbent før og efter kampen!

Frivillige Brøndbyfans i barerne

Salg af Brøndby Support merchandise

Hytten – hvor Brøndbyfans mødes

Udvalget i Hytten

Støt holdet — bliv medlem i dag

Brøndby Support er mere end en fanklub — vi er stemmen bag fanpolitikken, arrangørerne af busturer til hele landet, folkene bag Hytten og dem der holder tifo-kulturen i live på Sydsiden.

Som medlem er du med til at sikre, at vi kan blive ved. Du får adgang til rabatter på busture, prioriteret plads til events og vigtigst af alt — du er en del af fællesskabet der gør Brøndby IF’s tribuner til noget særligt.

Medlemskab starter fra kun 99 kr./år.

Flere nyheder

Søndag den 30. august skal vi en tur til Farum for at støtte Vestegnens drenge på kunstgræsset mod FCN.
Søndag d. 2. august er der første hjemmebanekamp i slutsæsonen af 2026, hvor Brøndby IF skal spille mod Viborg FF i 2. spillerunde i Superligaen.…
Søndag den 9. august går turen til Horsens, hvor Brøndby IF skal spille den 3. spillerunde i Superligaen mod AC Horsens, med kampstart kl. 18:00. Du kan…

Menu