I tv-programmet “Fodbold uden filter”, som blev sendt i mandags på tv3+, udtalte Niels Christian Holmstrøm at Brøndbys fans skulle passe deres “arbejde” som fans, og afstå fra deres protest-aktioner, da de var “uklædelige og upassende”.
Jeg kan egentlig godt lide N.C Holmstrøm for hans evne til at tale rent ud af posen, men her synes jeg dog, at der gik lidt for meget morfar i den. For det var som om, at hans beskrivelse af fans mere passede til en gang i 1950´erne hvor den typiske fodboldtilhænger var en midaldrende ægtemand med blød hat og cerut.
Nutidens fodboldfan er en politisk bevidst forbruger, som tager stilling til sin klub både på og udenfor banen, – og det er vel også det som klubberne gerne vil have, da de fremfører sig selv som et “brand” bygget på værdier, som rækker langt ud over fodboldbanens kridtstreger. Så det forekommer jo himmelråbende naivt, af en ellers så analyserende person som N.C Holmstrøm mener, at fodboldfans blot skal være nikkedukker i en fodboldverden, som konstant er i forandring.
Jeg er dog ikke altid enig i den måde, hvorpå kritikken er fremsat på, af de forskellige grupperinger indenfor Brøndbys fankultur, og frem for alt tager jeg skarp afstand fra afbrænding og vold. Men jeg vil samtidig påpege, at det ikke kun er en ret, men nærmest også en forpligtelse for en dedikeret fan, at beskytte klubben og dens værdigrundlag, også selvom “truslen” kommer inde fra egne rækker.
Jeg forstår derfor godt de røde faner på Brøndby stadion, selvom jeg vælger at tolke dem på min egen måde. Fordi for mig står de røde farver ikke for noget så unuanceret, som bare at smide Per Bjerregaard på porten, – for mig betyder den røde farve, at ledelsen i Brøndby må stoppe op nu, komme ud af busken, for først og fremmest at lytte til omgivelserne og derefter fortælle dem, hvad planerne er for klubben fremover, og derfor omhandler mine ønsker vedrørende den forestående generalforsamling heller ikke om en ensidig afsættelse af Per Bjerregarrd, fordi jeg ganske simpelthen ikke ved hvem som skulle træde i stedet, men mere om en afklaring af, hvad som tjener klubben bedst på lang sigt.
Når jeg tænker højt, og det gør jeg så her, – så overvejer jeg, om ikke generalforsamlingen ville være en mulighed for Per Bjerregaard, at sætte en tidsplan i gang, for hans egen nedtoning som den absolutte magtfaktor i Brøndby, og på den måde sætte en fremadrettet planlægning i værk, hvor det er tydeligt, hvor Brøndby er på vej hen, både ledelsesmæssigt og sportsligt. Jeg under Per Bjerregaard selv, at give stafetten videre, – og jeg mener stadigvæk, at hans kærlighed til klubben og hans viden om mekanismerne i dansk fodbold gør ham i stand til at fremtidssikre Brøndby, såfremt han også indser, at hans rolle nu er den, at give Brøndby videre til de mennesker som forstår og kan leve for den klub, som han, mere end nogen anden, var med til at bygge op.
Jeg startede jo denne blog med Niels Christian Holmstrøm, og på en måde vil den også slutte med ham. For jeg vil sende denne besked til ham, fra en Brøndby-fan med hjertet på rette sted, ; uanset hvad der sker omkring Per Bjerregaard og hans fortsatte virke i Brøndby, og uanset min holdning til den nuværende krise, så vil han altid være en af mine helte, og det betyder også, at hans ære aldrig nogensinde vil blive taget fra ham, – for sådan er det at være en fan, når alle uenighederne er bilagt, så er der noget som stadig består, og det er kærligheden til klubben og respekten for manden som gjorde den til det, som den er i dag.
– Herude på Vestegnen glemmer vi nemlig ikke vores helte…
