Brøndby Dag 2009: Skyd på formanden

Brøndby-dagen finder i år sted den 11. juli på Brøndby Stadion. Programmet starter kl. 9.30 med autografskrivning kl. 11.00, aktiviteter og underholdning kl. 11.30 og kamp kl. 15.00 mellem Brøndby IF og PSV Eindhoven. 

Brøndby-dag: Skyd på formanden og vind
På Brøndby-dagen den 11. juli 2009 vil også din fanklub Brøndby Support være synligt til stede.

Her kan du læse om vores aktiviteter på dagen:

Kl. 11.30-13.00: Tifo-værksted for børn og unge.
Kom forbi og mal dig eget flag! Du kan møde nogle tifo-drenge, som vil være til stede og kan hjælpe dig med at lave dit helt eget flag. Du finder værkstedet I Brøndby Gymnasiums kantine under Michael Laudrup Lounge og der vil være indgang via “gryden” foran Michael Laudrup Lounge.

Kl. 13.30-14.00: Skyd på formanden!
Formand Claus Helgesen stiller op til en straffesparkskonkurrence, hvor alle, børn som voksne, kan få et skud på mål. Der vil være præmier til alle deltagere. Dette foregår på græsarealet uden for 1964/Brøndby Kids.

Hele dagen igennem vil Brøndby Support være til stede med egen bod på området uden for 1964/Brøndby Kids. Boden vil være bemandet af nogle af vores frivillige ildsjæle, så alle er velkomne til at komme forbi og få en snak om Brøndby Support og fankulturen. Vi vil også sælge merchandise og medlemskaber fra boden.

Gå ikke glip af denne herlige dag, hvor du kan hylde klubben og fanklubben og komme helt tæt på heltene. Vi håber, at en masse glade fans kommer forbi og hilser på os og samtidig vil benytte lejligheden til at blive en del af Brøndby Support.

Se hele programmet for Brøndby-dagen her.

Støt holdet — bliv medlem i dag

Brøndby Support er mere end en fanklub — vi er stemmen bag fanpolitikken, arrangørerne af busturer til hele landet, folkene bag Hytten og dem der holder tifo-kulturen i live på Sydsiden.

Som medlem er du med til at sikre, at vi kan blive ved. Du får adgang til rabatter på busture, prioriteret plads til events og vigtigst af alt — du er en del af fællesskabet der gør Brøndby IF’s tribuner til noget særligt.

Medlemskab starter fra kun 99 kr./år.

Flere nyheder

Luk arbejdscomputeren og sæt kursen mod Brøndby! Mandag aften venter Silkeborg på Stadion, og inden da åbner vi selvfølgelig dørene i Hytten.
Mandag d. 17. august kommer Sønderjyske på besøg på Vilfort Park i en kamp, der starter kl. 19.00.
Før hjemmekamp mod Viborg d. 2. august bød Brøndby Support traditionen tro velkommen til nye spillere og trænere.

Menu