Hytten

Brøndby IF skifter drikkevarepartner – og vi følger trop!

Brøndby Support følger Brøndby IF’s nye samarbejde – Royal Unibrew bliver en del af vores arrangementer.

Når Brøndby IF fra 2026 skifter til Royal Unibrew som officiel drikkevarepartner, følger vi naturligvis med. For mange af os i fanklubben vækker nyheden minder. Royal Unibrew og Brøndby har nemlig en lang historie sammen, som strækker sig tilbage til nogle af klubbens største triumfer.

Som fanklub bakker vi op om klubbens retning – og derfor vil du fremover også kunne nyde produkter fra Royal Unibrews sortiment i Hytten samt på vores busture og til arrangementer.

Det betyder, at du i fremtiden bl.a. kan finde Faxe Kondi, Pepsi Max, Royal- og Anarkist-øl, når vi samles om vores fælles kærlighed til Brøndby IF. 

Vi er glade for at kunne tilbyde drikkevarer, som både matcher klubbens officielle partnerskab og falder i god smag hos mange af vores medlemmer. Når vi til forårssæson-starten overgår til Royal Unibrew vil det være med et bredere udvalg og mere variation.

Vi glæder os til at skåle med Jer alle i 2026 med nye drikkevarer i glasset!

Du kan læse mere om Brøndby IF’s nye samarbejde med Royal Unibrew her.

Støt holdet — bliv medlem i dag

Brøndby Support er mere end en fanklub — vi er stemmen bag fanpolitikken, arrangørerne af busturer til hele landet, folkene bag Hytten og dem der holder tifo-kulturen i live på Sydsiden.

Som medlem er du med til at sikre, at vi kan blive ved. Du får adgang til rabatter på busture, prioriteret plads til events og vigtigst af alt — du er en del af fællesskabet der gør Brøndby IF’s tribuner til noget særligt.

Medlemskab starter fra kun 99 kr./år.

Flere nyheder

Mandag d. 17. august kommer Sønderjyske på besøg på Vilfort Park i en kamp, der starter kl. 19.00.
Før hjemmekamp mod Viborg d. 2. august bød Brøndby Support traditionen tro velkommen til nye spillere og trænere.
Søndag den 30. august skal vi en tur til Farum for at støtte Vestegnens drenge på kunstgræsset mod FCN.

Menu