AGF-optakt: Human Football i Hytten

Så er det blevet tid til et af de klassiske arvefjendeopgør, når Brøndby IF søndag tager imod AGF. I Hytten lades der op med en Human Football-turnering, der garanterer både humor og fight, inden Brøndby og ‘GF krydser klinger for alvor. De to klubber har udkæmpet utallige medalje- og mesterskabskampe samt banket hinanden på kryds og tværs i pokalfinaler, og søndag er der ekstra tænding på, idet århusianerne efter mange middelmådige år kommer til Vilfort Park som tophold.

Hytten
Brøndby Supports klubhus Hytten på Gl. Kirkevej leverer søndag glad supporterstemning både før og efter kampen. På søndag åbner Hytten kl. 15.00, og det samme gør Grillen. Hytten åbner igen efter kampen, hvor Grillen har lukket.
På dagen serveres “svensk pølseret”. Der sælges som altid øl/vand til billige priser:
Øl 25,- / Ølkort (for medlemmer af Brøndby Support) 100,- for 5 fadøl
Breezer 30,- / 2 for 50,- // Soda-/kildevand 15,-
Grillen:
Pølse m/brød 25,- / Bøfsandwich 30,- / Toast 15,-

Human Football
Før kampen den 13. september fra kl. 14.00 afholdes der Human Football-turnering i Hytten, hvor der vil være garanti for gode grin og stor underholdning. Der kæmpes i to rækker: ungdom og voksen og sluttes af med finale mellem de to generationer!
Læs mere om turneringen.

Historisk had til Brøndby
Brøndby Support-medlem Janus Vinther har boet i Århus siden 1993, og han har oplevet en mindre behagelig side af Danmarks næststørste by:
“Brøndby er det mest forhadte hold overhovedet i Århus! Jeg har en Brøndby-tusse på min læg, som folk ikke lægger mærke til, men hvis jeg har Brøndbytrøjer på, skal jeg vide, hvor jeg går hen, for man kan sagtens få en røvfuld på grund af det! Især siden 3-3-kampen i 1996, hvor Mogens Kroghs mål kostede dem mesterskabet, har der været rent had til Brøndby fra AGF’erne,” fortæller han.


Vil ikke risikere røvfuld

Danmark er et land, hvor vi opdrages til at respektere hinandens forskelligheder og diverse minoriteter. Hvordan har du det med, at du ikke kan gå frit rundt i din klubtrøje uden at risikere ballade?
“Jeg mener, der skal være plads til alle både politisk, antroprologisk og fanmæssigt. Derfor irriterer det mig, at jeg ikke kan gå i fred i Århus med en Brøndbytrøje. I mange andre byer i Danmark er det velset at være Brøndbyfan, bare ikke i Århus. Jeg har prøvet at starte en lokalafdeling heroppe, men det er umuligt at finde folk nok, der tør vedkende sig klubben, fordi det giver for meget balalde. Nu er der en ny generation af børn, som godt tør gå i trøjen, fordi man slår trods alt ikke på børn, men jeg gider ikke risikere en røvfuld for et tilhørsforhold,” siger Janus Vinther.
Har du som Brøndbyer i Århus ekstra tænding på, når Brøndby møder AGF?
“Nej, kun mod FCK: Jeg kan faktisk godt lide ‘GF, og jeg er husmusiker for spillertruppen, når de holder fester og julefrokost. Jeg spillede både til deres nedryknings- og opryksningsfest.”

Læs mere:

Bischoff om kampen

Stephan A. på fib.tv

Støt holdet — bliv medlem i dag

Brøndby Support er mere end en fanklub — vi er stemmen bag fanpolitikken, arrangørerne af busturer til hele landet, folkene bag Hytten og dem der holder tifo-kulturen i live på Sydsiden.

Som medlem er du med til at sikre, at vi kan blive ved. Du får adgang til rabatter på busture, prioriteret plads til events og vigtigst af alt — du er en del af fællesskabet der gør Brøndby IF’s tribuner til noget særligt.

Medlemskab starter fra kun 99 kr./år.

Flere nyheder

Søndag den 30. august skal vi en tur til Farum for at støtte Vestegnens drenge på kunstgræsset mod FCN.
Søndag d. 2. august er der første hjemmebanekamp i slutsæsonen af 2026, hvor Brøndby IF skal spille mod Viborg FF i 2. spillerunde i Superligaen.…
Søndag den 9. august går turen til Horsens, hvor Brøndby IF skal spille den 3. spillerunde i Superligaen mod AC Horsens, med kampstart kl. 18:00. Du kan…

Menu